Hvad der begyndte som en opstand blandt de indiske soldater, sepoys, i britisk tjeneste, udviklede sig 1857-58 til et stort nordindisk oprør mod briterne. De dramatiske begivenheder optog også sindene i Europa. Stormen på Delhi, mogulernes gamle hovedstad og et af oprørets centre, blev skildret således i The Illustrated London News, 1857.

.

Sepoyoprøret var det store oprør i 1857-1858 i Nordindien mod den britiske kolonimagt. Oprøret truede med at omstyrte britisk dominans i Indien.

Faktaboks

Etymologi
Sepoy er et engelsk begreb for 'indisk soldat', af urdu sipāhī, af persisk sipāhī 'soldat', af sipāh 'hær'.
Også kendt som

Første Uafhængighedskrig

Det indiske mytteri

Oprøret begyndte den 10. maj 1857 blandt indiske soldater i britisk tjeneste i Meerut nord for Delhi. Størstedelen af Indien var på det tidspunkt underlagt det privatede britiske selskab East India Company, der havde en stående militær styrke på over 200.000, som helt overvejende bestod af indere, og hvor kun en lille procentdel var britiske soldater og officerer.

Baggrund for Sepoyoprøret

Oprøret havde både religiøse, økonomiske, sociale og politiske årsager. Briterne havde indført religiøse reformer, som fx forbud mod enkebrænding, sati, men også politiske ændringer i arvefølgen i de nordindiske fyrstehuse, der entydigt ville være til britisk fordel.

Den mere aktive påvirkning af indisk religiøs praksis betød, at der i stigende grad var bekymring for, at briterne ville konvertere indere til kristendom. Den ulmende utilfredshed med briterne brød imidlertid ud pga. de indiske soldaters modstand mod indførelsen af nye patroner indsmurt i en blanding af okse- og svinefedt, som ville være rituelt forurenende for både hinduer og muslimer.

Begivenhederne

Bahadur Shah 2. blev den sidste mogulkejser, og allerede fra indsættelsen i 1837 var han uden reel magt. Den sidste moguls store interesser var kalligrafi, musik og poesi, men ved det store nordindiske oprør, Sepoyoprøret i 1857-1858, lod den da 82-årige kejser sig overtale til at være symbolsk frontfigur for oprøret. På fotografiet ses kejseren med en hookah, vandpibe, mens han venter på retssagen mod ham i mogulernes residensbygning siden 1600-tallet, Det Røde Fort i Delhi. Bahadur Shah 2. og hans familie blev bortvist til Rangoon i Burma, hvor han døde i 1862.

.

Efter at have hærget Meerut drog oprørerne til Delhi, hvor de fik den sidste stormogul, en 82-årig, til modstræbende at fremstå som leder af det, der nu var et egentligt oprør mod kolonimagten. Det bredte sig hurtigt til store dele af Gangessletten og tilgrænsende regioner, hvor aristokrati og bønder fandt sammen med soldaterne imod fremmedherredømmet.

Et fragmenteret oprør

I oprørernes proklamationer taltes der meget om truslen mod religionen og behovet for, at hinduer og muslimer stod sammen, og om genoprettelse af den traditionelle orden, men det var en meget fragmenteret folkelig opstand. Lokale forhold var altafgørende for, om man tilsluttede sig oprøret eller forblev loyal over for det britiske styre.

Efterspillet

Den manglende koordinering fra indisk side gjorde det muligt for briterne på forholdsvis kort tid at nedkæmpe oprøret. Det fik dog langtrækkende konsekvenser for briternes opfattelse af deres situation i Indien og betød, at East India Company blev frataget administrationen af Indien, som i 1858 overgik til den britiske krone.

I historieskrivningen

I britisk historieskrivning blev oprøret beskrevet som et mytteri, dvs. som illegitimt, mens det i indisk nationalistisk historieskrivning – som led i at gøre den indiske selvstændighedstrang så tidlig som mulig – er indskrevet i den generelle indiske frihedskamp og derfor omtalt som First War of Independence, Den Første Uafhængighedskrig.

Sepoyoprøret er behandlet i mange indiske film, fx Mangal Pandey – The Rising (2005). Mangal Pandey var navnet på den første oprører, og i The Warrior Queen of Jhansi (2019) er den historiske rebel, Rani Lakshmibai, dronningen af fyrstestaten Jhansi, i centrum.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig