Hinduisme er i almindelig sprogbrug en betegnelse for Indiens største religion; omkring 80% af befolkningen er hinduer. Hinduismen er imidlertid ikke én religion, men fællesnævner for en lang række forskellige religionsformer. Der er i hinduismen plads til mange, ofte modstridende religiøse anskuelser og trosformer: Både den, der tror på en enkelt gud, og den, der tilbeder flere guddomme, eller den, der ikke tror på nogen gud overhovedet, kan rummes af hinduismen.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet hinduisme kommer af persisk hindū 'indisk, inder', af oldpersisk Hindu 'Indien, landet ved floden Indus', svarende til sanskrit sindhu 'flod', og -isme.
Det er vanskeligt at definere hinduismen præcist. Den har ingen stifter som fx kristendommen og islam, og den har ingen hellige skrifter eller dogmer, der er fælles for alle dens tilhængere. Indiens første premierminister efter uafhængigheden, Jawaharlal Nehru, har givet følgende karakteristik: "Hinduismen — som tro betragtet — er vag, formløs, mangesidet. Den er alt for alle. Det er næppe muligt at definere den eller endog definitivt sige, om den er en religion eller ikke i ordets almindelige betydning". Mangfoldigheden i hinduismen skyldes bl.a., at den i sig rummer forskellige kulturelementer og forskellige religiøse traditioner, der går mere end tre årtusinder tilbage.
Uden for Indien har hinduismen tilhængere i Nepal, hvor den var statsreligion indtil 2006, i Bangladesh, Pakistan og Sri Lanka og på Bali. Rundt om i verden findes desuden mindre hinduistiske samfund bestående af indvandrere af indisk herkomst. Hinduismen har sat dybe spor flere steder i Sydøstasien, især i Cambodja og Indonesien, hvor den med tiden blev opslugt af buddhismen og islam. Hinduisme er en vestlig betegnelse, der stammer fra 1800-t. Hinduerne kalder selv deres religion for sanatana dharma ('den evige lov, lovmæssighed').
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.