Frankrig

Frankrigs trikolore blev skabt under Den Franske Revolution i 1789 og hejst første gang i 1794. Læs mere om det franske nationalflag.

Frankrig er administrativt inddelt i 13 regioner, 96 departementer og 35.756 kommuner, som er langt mindre end de danske. Læs mere om Frankrigs geografi.

I det geografiske Frankrig tales der foruden fransk adskillige andre sprog, bl.a. flamsk (100.000), lorrainsk og alsacisk, som er to tyske dialekter ... Læs mere om sprog i Frankrig.

Mens den religiøse situation tidligere var præget af modsætningen mellem katolicisme og antiklerikalisme, oplever Frankrig i slutningen af 1900-t. en religiøs pluralisme. Læs mere om religion i Frankrig.

Den Femte Republiks forfatning er fra 1958 med senere ændringer bl.a. i 2000 og 2003, styreformen er parlamentarisk. Læs mere om Frankrigs forfatning og politiske system.

Frankrig er verdens sjettestørste økonomi, verdens førende turistmål og Europas ledende landbrugsproducent. Læs mere om Frankrigs økonomi.

Det sociale system i Frankrig er et godt eksempel på den "kontinentaleuropæiske" model, der bygger på frivillige organisationer, hvad service og social omsorg angår, og på omfattende socialforsikringer til sikring af lønmodtagerne. Læs mere om de sociale forhold i Frankrig.

Franske kvinders middellevetid var i 1992 lidt over 82 år, i Europa kun overgået af schweiziske kvinders. Franske mænd lever i gennemsnit knap ni år kortere... Læs mere om de franske sundhedsforhold.

Mange træk ved fransk forvaltning går tilbage til tiden efter Revolutionen, da der blev indført et stærkt centraliseret styre. Læs mere om den franske forvaltning.

Før Napoleon i 1804 satte Code civil (Code Napoléon), den store franske borgerlige lovbog, i kraft for hele Frankrig, havde landet været opdelt i talrige mindre retsområder. Læs mere om det franske retssystem.

De væbnede styrker er (2006) på 255.000. Hæren er på 133.500, flåden 44.000 og luftvåbnet 63.500. Reserven er på 21.650. Den franske våbenindustri kan i princippet levere alt materiel, som værnene skal bruge. Læs mere om det franske militær.

Forbuddet mod faglig organisering blev ophævet i 1884, og i 1886 stiftedes en faglig landsorganisation under ledelse af det marxistiske parti Ouvrier français. Læs mere om fagbevægelsen i Frankrig.

Den franske skole er i mange henseender et produkt af oplysningstidens menneskesyn, Napoleonstidens centralisme og adskillelsen mellem kirke og stat. Siden 2. Verdenskrig har man søgt at kombinere en kraftig ekspansion af uddannelserne med en demokratisering af det oprindelige elitære system ... Læs mere om uddannelse i Frankrig.

Det vigtigste bibliotek er Bibliothèque nationale de France (BNF), grundlagt i 1300-t.; andre betydningsfulde forskningsbiblioteker er Bibliothèque Mazarine og Bibliothèque de l'Arsenal. Læs mere om Frankrigs biblioteker og arkiver.

La Gazette, grundlagt i 1631 af lægen Théophraste Renaudot (1586-1663), regnes for at være den ældste avis i Frankrig. Læs mere om de franske trykte massemedier.

Radio og tv blev igangsat og indtil 1980'erne fastholdt som rent statslige medier og som regeringens talerør. Læs mere om de franske elektroniske massemedier.

Den ældste kunst i Frankrig behandles i artikler om hulemaleri, kelter, merovingisk kunst og karolingisk kunst. I 1000-t. opstod den romanske kunst, der ligesom den gotiske især var knyttet til kirken. Læs mere om fransk billedkunst.

Den franske bygningskunst har bidrag fra mange strømninger, og gennem tiden har arkitekturen været inspireret af stilarter som bl.a. gotik, barok, rokoko, nyklassicisme, empire, historicisme, funktionalisme og modernisme. Læs mere om fransk arkitektur.

Frankrigs kunsthåndværk har overalt øvet stor indflydelse gennem kombinationen af kunstnerisk kvalitet og høj teknisk formåen. Læs mere om fransk kunsthåndværk og design.

Krønikeskrivere og poeter stemmer gerne i, når våbnene taler. De tidligste franske tekster vidner herom, fra traktater om våbenfællesskab over helteepos til beretninger om korstogene. Læs mere om fransk litteratur.

Fransk kultur er rig på kollektive manifestationer med spektakulære indslag, og det teatrale registreres på forskellige niveauer i det franske samfund. Fransk teater har ofte været epokegørende og stilskabende inden for vestligt teater. Læs mere om fransk teater.

Igennem flere århundreder var Frankrig det toneangivende land for klassisk ballet. Kunstarten blev grundlagt ved hoffet sidst i 1500-t., hvor den var med til at understrege enevældens magt og pragt. Læs mere om fransk ballet.

Inden for det geografiske område, der omfatter det nuværende Frankrig og tilstødende landsdele, navnlig de tidligere burgundiske besiddelser i Belgien og Flandern, er der i tidens løb fremstået et betragteligt antal musikalske genrer og udtryksformer, som har øvet afgørende indflydelse på musikkens historie i almindelighed. Læs mere om fransk musik.

De franske brødre Auguste og Louis Lumière nævnes ofte som filmens fædre, og deres første forevisninger for et betalende publikum, den 28.12.1895, regnes vanligvis for filmens officielle fødselsdag. Læs mere om fransk film.

Fransk mode var ikke et nationalt fænomen før 1600-t.s midte. Italiensk, burgundisk og senere spansk mode havde stor indflydelse ved det franske hof fra omkring 1300-t. Læs mere om fransk mode.

Fransk køkken, som det kendes i dag, ypperligt og målestok for alverdens kogekunst, er efter den herskende opfattelse opstået under indflydelse af italiensk køkkenkultur ... Læs mere om det franske køkken.

Frankrig er ubestridt verdens førende vinland, og det er franske druesorter og metoder, der efterlignes i alle nyere vinlande. Læs mere om fransk vin.

Fra Grotte du Vallonet nær Nice stammer de ældste kendte spor af mennesker i Europa ... Læs mere om Frankrigs forhistorie.

Med Cæsars erobring af området i 51 f.Kr. blev hele det senere Frankrig en del af Romerriget, og en påvirkning fra romersk kultur indledtes. Læs mere om Frankrigs historie.