En stormagt er en stat eller sammenslutning af stater, som i det internationale system og i international politik udgør en væsentlig magtfaktor, fx militært, økonomisk, arealmæssigt eller ideologisk. Begrebet stormagt blev første gang formelt anvendt i en international traktat i 1815, men det var alment i brug fra midten af 1700-tallet. På trods af det grundlæggende folkeretlige princip om staternes lighed er stormagterne også i dag tillagt særlige rettigheder, idet de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd bl.a. er udstyret med vetoret.
stormagt
Hvad er en stormagt?
Det er ikke entydigt, om det, der definerer en stormagt, er den objektive magtfordeling eller den sociale status, der følger af optagelse i stormagternes "klub". Tidligere kunne en stat opnå stormagtsstatus ved at besejre en eksisterende stormagt i krig; således fik den første ikke-vestlige stormagt, Japan, denne status ved sin sejr 1905 over Rusland. Men i praksis har der på ethvert tidspunkt været bred enighed om, hvem stormagterne er.
Antallet af stormagter har svinget fra de klassiske fem (Storbritannien, Frankrig, Østrig, Preussen og Rusland) i det meste af 1800-tallet til omkring otte i 1914 (England, Frankrig, Tyskland, Østrig-Ungarn, Rusland, Italien, USA og Japan) og mere entydigt to (USA og Sovjetunionen) under den kolde krig.
Supermagterne
Med det reducerede antal stormagter indførtes et nyt begreb, supermagter, som i højere grad signalerede en global magtposition og kontinentstore magter. Efter afslutningen af den kolde krig kan det internationale system opfattes som delvis unipolært med kun én supermagt (USA) og med en række regionale stormagter, fx Kina, Japan, Rusland, EU, Indien, Brasilien, Nigeria og Sydafrika, hvoraf de første fire rækker ud over deres egen region og blander sig i global politik, men hverken geografisk eller funktionelt magter en global rolle.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.