Faktaboks

Etymologi
Landets navn henviser til dets sydlige placering på kontinentet Afrika, hvis etymologi til gengæld er omdiskuteret. Om roden er punisk, berbisk, oldgræsk eller latinsk vides ikke med sikkerhed, men man ved, at romerne kaldte området, som i dag udgøres af Tunesien, for Africa terra, hvilket senere blev til hele kontinentets navn.
Officielt navn
South Africa, Republic of South Africa (RSA)
Dansk navn
Sydafrika, Republikken Sydafrika
Styreform
parlamentarisk republik
Hovedstad
Pretoria
Indbyggertal
60,1 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
1 213 090 km²
Indbyggere pr. km²
48 (2019)
Officielt/officielle sprog
zulu (officielt) 24,7 %, xhosa (officielt) 15,6 %, afrikaans (officielt) 12,1 %, sepedi (officielt) 9,8 %, tswana (officielt) 8,9 %, engelsk (officielt) 8,4 %, sotho (officielt) 8 %, tsonga (officielt) 4 %, swazi (officielt) 2,6 %, tshivenda (officielt) 2,5 %, ndebele (officielt) 1,6 %, andre (herunder khoi, nama, san-sprog, og desuden indiske og asiatiske sprog) 1,9 % (2017). Tallene reflekterer hvilke sprog, der tales mest i hjemmet.
Religion
kristne 86 %, oprindelige religioner 5,4 %, ikketroende 5,2 %, muslimer 1,9 %, andre 1,5 % (2015)
Nationaldag
Frihedsdagen, den 27. april, hvilket er årsdagen for landets første demokratiske valg i 1994.
Statsoverhoved
præsident Matamela Cyril Ramaphosa (siden den 15. februar 2018); præsidenten er både statsoverhoved og (fra samme dato) regeringsleder.
Møntfod
rand
Symbol
springbukken og blomsten emProtea cynaroides/em
Valutakode
ZAR
Nationalsang
National Anthem of South Africa (betyder 'Sydafrikas nationalsang')
Engelsk navn
South Africa, Republic of South Africa
Uafhængighed
Landet opnåede uafhængighed den 31. maj 1910, da de fire kolonier, Oranje Fristaten, Transvaal, Natalia og Kapkolonien dannede Den Sydafrikanske Union, forløberen for det moderne Sydafrika.
Befolkningssammensætning
sorte 80,9 %, farvede 8,8 %, hvide 7,8 %, indere og asiater 2,5 % (2018). emFarvede/em er en betegnelse, som bruges i Sydafrika, også i folkeoptællinger, om personer af blandet sort-hvid herkomst. Gruppen har over tid udviklet en særegen kulturel identitet.
BNP pr. indb.
40.568 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 57,8, kvinder 64,2 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,705 (2018)
Indeks for levevilkår, position
113 (2018)
Gini-koefficient
63,0 (2014)
CO₂-udledning pr. indb.
9,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.za
Flag

Sydafrika. Ærkebishop Desmond Tutu i St. Pauls Cathedral i London ved en gudstjeneste i anledning af tiåret for demokrati i Sydafrika. Foto fra 25.4. 2004.

.
.

Sydafrika har et rigt dyreliv både i og uden for nationalparkerne.

.

Sæler i Cape Town havn.

.

Der er store slumområder i Sydafrika.

.

J.M. Coetzee fotograferet under nobelpris-ceremonien i Stockholm 10.12.2003.

.
.

Sydafrika ligger på den sydlige spids af det afrikanske kontinent. Landet har en rig kulturarv og en kompleks historie. Landet har gennemgået store politiske og sociale forandringer, især med afslutningen af apartheid i 1994. Det førte til det nye demokratiske samfund, som også går under betegnelsen regnbuenation med henvisning til, at landet rummer og anerkender mangfoldighed.

Sydafrikas geografi er meget varieret. Bjergområder som eksempelvis det ikoniske Taffelbjerget, vidtstrakte ørken- og savanneagtige områder og langstrakte kyster. Landet er hjemsted for en enestående flora og fauna.

Landet har en stor kulturel mangfoldighed med forskellige etniske grupper og sprog, traditioner og kunstneriske traditioner .

Sydafrikas økonomi er kontinentets næststørste (efter Nigeria) og har en produktionsstruktur med en kombination af minedrift, landbrug, turisme og servicesektor. Landets vinproduktion er verdensberømt.

Det sydafrikanske samfund var under apartheid baseret på fundamental ulighed. Af store personligheder i kampen mod apartheid kan bl.a. fremhæves Steve Biko, Desmond Tutu og ikke mindst Nelson Mandela. Der har med apartheidsystemets afvikling i 1994 været samfundsmæssige forandringer, men landet står stadigvæk med store udfordringer som ulighed, arbejdsløshed og en række andre problemer. Alligevel er Sydafrika kontinentets absolutte internationale stormagt med værtskab for klimatopmøde, verdensmesterskabet i fodbold og ikke mindst medlemskabet af det internationale BRIKS samarbejdet med Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Sydafrikas historie

Før den europæiske kolonisering var regionen beboet af forskellige oprindelige samfundsgrupper, der traditionelt levede som jægere og samlere. Omkring år 500 begyndte indvandring af bantu-talende folk til Sydafrika nordfra. Bantuerne var agerbrugere med husdyr som fx kvæg. Den sydafrikanske kyst blev anløbet af skibe på ruten mellem Europa og Asien og i 1652 anlagde det hollandske Ostindiske Kompagni en permanent handelsstation ved Kap det Gode Håb, det der dengang gik under betegnelsen Kapkolonien. Senere etablerede britiske kolonister handelsstationer langs Sydafrika kyst, der siden hen udviklede sig til permanente bosættelser.

I 1800-tallet oplevede Sydafrika øget europæisk indvandring og konflikter, som kulminerende i boerkrigen, der blev udkæmpet 1899-1902 mellem det britiske imperium og efterkommere af hollandske indvandrere. Resultatet blev britisk kontrol over Sydafrika fra begyndelsen af 1900-tallet. I 1948 indførte Sydafrika apartheid som officiel politik, et system med institutionaliseret raceadskillelse og diskrimination. Apartheidsystemet medførte både modstand fra de ikke-hvide befolkningsgrupper i Sydafrika og international kritik, hvilket igen gav anledning til sanktioner. ANC-aktivisten Nelson Mandela blev personificeringen af kampen mod apartheid. Efter forhandlinger mellem Sydafrikas præsident Frederik de Klerk og Nelson Mandela blev Mandela i 1990 løsladt efter 27 år i fængsel. Apartheid blev afviklet, og demokratiske valg blev afholdt i 1994. Valget markerede begyndelsen på en ny æra i Sydafrikas historie med ambitionen om at skabe en samlet og inkluderende regnbuenation efter apartheid. Nelson Mandela blev den første sorte præsident.

Sydafrikas klima og geografi

I landets nordvestlige region er landskabet tørt med den altdominerende Kalahari-ørkenen, der strækker sig ind i Botswana og Namibia. Mod øst er udgør de lavereliggende områder, Highveld og Bushveld store dele af provinserne Gauteng og Limpopo. Disse områder er kendetegnet ved græssletter og savanner, som er hjemsteder for en række ikoniske pattedyr såsom løver, giraffer, elefanter, næsehorn mm.

I øst og nordøst finder man Drakensbjergene, der er Sydafrikas længste bjergkæde. Mod syd strækker kystlinjen sig langs Det Indiske Ocean til Atlanterhavet mod vest. Landet er hjemsted for et meget stort antal plantearter, mange af dem endemiske og unikke for regionen. Fynbos, en vegetationstype, der findes primært i Cape Floristic Region, er kendt for sin mangfoldighed af blomster, herunder buske af slægten Protea. Fynbos er blandt verdens mest artsrige plantesamfund.

Bevarelsen af biodiversitet er et vigtigt indsatsområde for landets regering, som har særligt fokus på sikringen af de unikke økosystemer og beskyttelsen af truede arter. Der findes en lang række naturreservater, nationalparker og andre beskyttede områder . Udfordringer som krybskytteri, habitatødelæggelse og klimaforandringer udgør imidlertid trusler mod den biologiske mangfoldighed.

Sydafrikas klima er meget varieret. Den sydvestlige kyst ved Cape Town er der et middelhavsagtigt klima med milde, våde vintre og varme, tørre somre, mens klimaet mod nord er mere subtropisk med varmere temperaturer og udtalte regntider. I de indre dele af landet er klimaet kontinentalt og kan være præget af ekstreme temperaturudsving, mellem nat og nat, der kan om natten nå langt under frysepunktet. De seneste år har Sydafrika været ramt af usædvanligt lange tørkeperioder. Især har Cape Town og den nordvestlige del af landet har været særligt hårdt ramt af tørke og mangel på drikkevand.

Samfundsforhold og økonomi i Sydafrika

Sydafrika står efter de mange år med apartheid stadigvæk med udfordringer for at skabe social ligevægt og retfærdighed. Selvom der er fremskridt, er der fortsat en racebetinget ulighed økonomisk og med hensyn til adgang til grundlæggende tjenester som uddannelse, sundhedspleje og bolig mm. Sydafrika har derudover massive udfordringer med voldelige kriminalitet og hiv/aids-epidemien, som påvirker individer og samfundet helt generelt.

Sydafrika er et multietnisk samfund og blandt de positive aspekter er Sydafrikas kulturelle mangfoldighed og et rigt kulturliv. Landets voksende middelklasse spiller en vigtig rolle i landets udvikling.

Sydafrikas økonomi er den næststørste på det afrikanske kontinent og har en veludviklet landbrugs-, industri- og minedriftssektor. Landet er rigt på naturressourcer, herunder guld, diamanter og platin mm. Alligevel har landet store udfordringer med høj arbejdsløshed, korruption, nepotisme og voksende folkelige mistillid til landets politisk administrative systemer. Dette påvirker også de nationale investeringer og har afledte effekter på såvel økonomisk vækst som stabilitet.

Betydelige bestræbelser er gjort for at diversificere økonomien og fremme små og mellemstore virksomheder og især fremme mulighederne for landets ikke-hvide befolkningsgrupper. Turisme spiller også en betydelig rolle i økonomien .

Migration til Sydafrika

Sydafrika har længe været et attraktivt mål for migration fra hele kontinentet. En kombination af økonomisk nedsmeltning i nabolande, især Zimbabwe, og oprettelsen af mange arbejdspladser især i forbindelse med mineindustrien og servicesektorerne har gjort, at migrationen er steget kraftigt siden 1994. Derudover har landets historie præget af kulturel mangfoldighed og økonomisk potentiale tiltrukket mennesker fra forskellige regioner, både i Afrika og fra andre dele af verden. Denne udvikling har skabt problemer som voksende fjendtlighed over for fremmede samt spændinger på arbejdsmarkedet og i lokalsamfund, der stadig oftere udvikler sig til voldelige konflikter.

Uddannelse i Sydafrika

Sydafrika har investeret betydeligt i uddannelse som et centralt element i landets udviklingsstrategi. Under apartheid var uddannelsesområdet en af kamppladserne, bl.a. som følgende af kraftigt begrænset adgang for landets ikke-hvide befolkningsgrupper. Post-apartheid investeringer i uddannelse har betydet fremskridt i retningen af et mere inkluderende uddannelsessystem. Regeringen har indført forskellige initiativer for at forbedre uddannelsesniveauet. Blandt disse tæller et øget fokus på tidlig barndomspædagogik, efteruddannelse af lærere og investeringer i teknologi og infrastruktur. Der er også øget opmærksomhed på at adressere uddannelsesmæssige uligheder og fremme adgang for alle befolkningsgrupper.

Grundskoleuddannelsen er obligatorisk og strækker sig over 12 år, opdelt i tre faser: grundskole, mellemtrin og gymnasium. Der er flere udfordringer med at sikre, at alle borgere har adgang til kvalitetsuddannelse, bl.a. overfyldte klasselokaler samt mangel på ressourcer og i nogle dele af landet kvalificerede lærere. .

Sydafrika har en række universiteter og højere uddannelsesinstitutioner, der tilbyder et bredt spektrum af uddannelser. Nogle af disse institutioner rangerer højt på verdensplan og tiltrækker studerende fra forskellige dele af verden. Imidlertid står højere uddannelse over for udfordringer som finansieringsproblemer og adgangsbegrænsninger, og der har været omfattende studenterprotester i første omgang mod gebyrer på videregående uddannelser især i Cape Town under sloganet Fees must fall. Senere udviklede det sig til protester mod de racemæssige uligheder under sloganet Rhodes must fall. Hvor sloganet henviser til Cecil Rhodes, der for de studerende er personificeringen af imperialisme og kolonialisme i Sydafrika.

Udfordringerne i uddannelsessystemet omfatter stadigvæk ulighed, ujævn fordeling af kvaliteten og manglende infrastruktur i nogle områder. Uddannelse anses af regeringen som en central drivkraft for økonomisk vækst og social mobilitet, og der er et stadigt fokus på at overvinde disse udfordringer for at skabe et mere retfærdigt og effektivt uddannelsessystem.

Sprog i Sydafrika

Sydafrika er officielt flersproget med hele elleve officielle sprog, hvilket gør det til et af verdens mest sprogligt mangfoldige lande. De elleve officielle sprog i Sydafrika afspejler landets komplekse etniske og kulturelle struktur. De omfatter afrikaans, engelsk, zulu, xhosa, swazi, sotho, tswana, venda, ndebele, tsonga og sesotho. Engelsk spiller en betydelig rolle i forbindelse med handel, uddannelse og administration, mens de andre sprog ofte er tæt forbundet med bestemte etniske grupper. Zulu og xhosa tales primært i den østlige del af landet og er forbundet med nogle af de større etniske grupper. Sesotho og tswana tales hovedsageligt i det centrale og nordlige Sydafrika. Mens afrikaans er et sprog med nederlandske rødder der oprindeligt blev talt af kolonister fra Nederlandene. Senere blev afrikaans videreudvikling i Sydafrika og det sydligere Afrika og ofte koblet til en befolkningsgruppe under betegnelsen boerne, der var bønder med rødder i primært Nederlandene.

Den sproglige mangfoldighed er en styrke, men det har også givet udfordringer, især inden for uddannelse og kommunikation. I bestræbelserne på at fremme lighed og forståelse er der dog initiativer på plads for at bevare og fremme alle elleve sprog. Dette inkluderer undervisning i flere sprog i skoler, støtte til litteratur og kunst på forskellige sprog og fremme af flersprogethed som en national værdi.

Sprog spiller en afgørende rolle i Sydafrikas bestræbelser på at opbygge en nation præget af forsoning og samhørighed efter apartheid. Landets sprogpolitik søger ikke kun at bevare den sproglige mangfoldighed, men også at fremme en fælles national identitet, hvor forskellige sprog anerkendes og respekteres som en del af den sydafrikanske kulturarv.

Kultur i Sydafrika

Sydafrikas rige kulturelle arv afspejler landets komplekse historie og etniske mangfoldighed.

Traditionel afrikansk kunst omfatter skulpturer, tekstiler, keramik og malerier, der ofte er inspireret af naturen, mytologi og dagliglivet. Moderne sydafrikansk kunst afspejler også sociale og politiske temaer og har opnået international anerkendelse.

Musik og dans er dybt forankret i sydafrikansk kultur. Genrer som isicathamiya, maskanda, og mbaqanga er vigtige inden for zulu-musikkulturen, mens rieldans er koblet til xhosa og Khoisan traditioner. Den verdensberømte a cappella gruppe Ladysmith Black Mambazo, som medvirkede på Paul Simons album Graceland fra 1986, har bidraget til den internationale udbredelse af zulu-musikkulturen. Den sydafrikanske dans er energisk og symbolsk og spiller en central rolle i ceremonielle begivenheder og sociale sammenkomster.

Litteratur på forskellige sprog afspejler landets komplekse fortid, inklusive værker fra nobelpris vindende forfattere som J. M. Coetzee og Nadine Gordimer. Fortællinger, legender og poesi er blevet overleveret gennem generationer og bidrager til at forme den sydafrikanske identitet.

Landet er ligeledes kendt for sine festivaler, der hylder alt fra traditionelle ceremonier til moderne kunst og musik. Den årlige Durban International Film Festival og Cape Town Jazz Festival er blot nogle få eksempler på begivenheder, der tiltrækker kunstnere og besøgende fra hele verden.

Forholdet mellem Danmark og Sydafrika

Danmark og Sydafrika har historisk set haft stærke diplomatiske bånd. I de sidste årtier af apartheidtiden var disse imidlertid præget af en stadig mere anstrengt relation, hvor Danmark iværksatte sanktioner mod landet. I 1993 blev der etableret diplomatiske repræsentationer, og begge lande har ambassader i hinandens hovedstæder. Sammen har de i post-apartheid perioden arbejdet på at fremme samarbejde inden for handel, kultur og uddannelse. Den diplomatiske dialog har været centreret om fælles interesser, herunder menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og international sikkerhed. Statsminister Mette Frederiksen besøgt Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa i 2023, og her var fokus især på at øge samarbejdet mellem landene inden for grøn omstilling.

Handelsforbindelserne mellem Danmark og Sydafrika har udviklet sig positivt siden afslutningen af apartheid. Begge lande har haft økonomiske interesser i at styrke samhandlen og investeringerne. Danmark har været en vigtig partner inden for sektorer som energi, miljø og vandforsyning, mens Sydafrika har været en attraktiv markedsplads for danske virksomheder inden for forskellige industrier.

Kulturel udveksling mellem Danmark og Sydafrika er ligeledes en vigtig del af det bilaterale forhold mellem landene og inkluderer udvekslinger inden for kunst, litteratur og musik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig