Sydafrika – uddannelse, Uddannelsessystemet er i 1990'erne præget af opgøret med mange års raceadskillelsespolitik, jf. bl.a. elevdemonstrationen i Soweto 1976 mod apartheidsystemets uddannelsespolitik pga. kravet om afrikaans som undervisningssprog. Skolerne spillede dengang en central rolle med det såkaldte Bantu Education System, ikke blot for opretholdelsen af apartheid, men også for organisering af apartheidmodstanden.
Efter systemskiftet i 1994 satses der på uddannelse som instrument for demokratisering og social udvikling. Der er dog stadig store regionale forskelle i uddannelsesmuligheder, og en række provinser er præget af lærermangel. Analfabetismen er for voksne 18% (1995) og nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.
Uddannelsessystemet, som fra 1997 er gennemgribende reformeret, omfatter en frivillig, som regel privat førskole for 3-7-årige. Den niårige skolepligt opfyldes i offentlige, gratis skoler, først i den seksårige grundskole, der følges af næsten alle, og derpå i den ligeledes seksårige overbygning. På dette niveau findes også tekniske skoler og erhvervsskoler. Kun ca. halvdelen af en årgang følger undervisningen på dette trin (1996).
Videregående uddannelse foregår på landets universiteter samt på 15 technikons (1998). De fleste universiteter er private. Størst og ældst er University of South Africa i Pretoria fra 1873. Fjernstudier er stærkt udviklet, og flere universiteter er kun for fjernstuderende.
Læs mere om Sydafrika.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.