Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om coronakrisen d. 6. april 2020
Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om coronakrisen d. 6. april 2020. Af /Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Mette Frederiksen

Faktaboks

Mette Frederiksen
Født
19. november 1977, Aalborg
Mette Frederiksen taler 1. maj 2008 på Socialdemokratiets 1. maj-møde i Glostrup.
Byline: Kristian Juul Pedersen/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Mette Frederiksen er en dansk socialdemokratisk politiker. Hun har været statsminister siden den 27. juni 2019 og formand for Socialdemokratiet siden den 28. juni 2015.

Uddannelse og politisk karriere

Mette Frederiksen.

.

Mette Frederiksens politiske karriere

20. november 2001

Indvalgt i Folketinget for første gang

2005-11

Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe

3. oktober 2011 til 10. oktober 2014

Beskæftigelsesminister

10. oktober 2014 til 28.juni 2015

Justitsminister

Siden 28. juni 2015

Formand for Socialdemokratiet

Siden 27. juni 2019

Statsminister

Mette Frederiksen har en masteruddannelse i Afrikastudier og er bachelor i administration og samfundsfag. Hun er født og opvokset i Aalborg i en familie, hvor faren var typograf og moren pædagog. Hun tog sin bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet, mens masteruddannelsen er fra Københavns Universitet.

Som fjortenårig meldte hun sig i 1992 ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). I 2000 blev hun opstillet som folketingskandidat i Københavns Amtskreds og ved valget året efter blev hun valgt ind i Folketinget.

Trods sin unge alder gjorde hun hurtigt karriere på Christiansborg. I 2005 blev hun socialordfører, og 2005-2011 var hun næstformand i folketingsgruppen.

Ved Helle Thorning-Schmidts afgang i 2015 blev Mette Frederiksen den 28. juni 2015 – uden modkandidat – valgt som formand for Socialdemokratiet.

Ministerkarrieren blev påbegyndt i Helle Thorning-Schmidts regering 2011-2015, hvor Mette Frederiksen først fra 3. oktober 2011 beklædte posten som beskæftigelsesminister, inden hun den 10. oktober 2014 efter en ministerrokade blev udnævnt til justitsminister. Den post havde hun frem til regeringen gik af efter folketingsvalget i juni 2015.

Kronen på ministerkarrieren kom med dannelsen af den socialdemokratiske mindretalsregering efter valget den 5. juni 2019, som hun med udnævnelsen til statsminister blev leder af. Dermed blev hun Danmarks anden kvindelige statsminister.

Politiske visioner og engagement

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV), statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) præsenterer udspillet "Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i centrum" på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet den 30. april 2014.
Byline: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Mette Frederiksens politiske engagement har altid været båret af en klart formuleret solidaritet med samfundets svageste og en stærk bekendelse til den traditionelle velfærdsstat.

Med hendes egne ord fra nytårstalen i 2020: ”Jeg tror på Danmark. På vores samfundsmodel. Vores fælles stræben efter at skabe et stadig mere retfærdigt samfund.”

Citatet antyder også, at Mette Frederiksens politiske vision er meget national med en behersket prioritering af Danmarks internationale politik og ikke mindst EU-politik.

Hermed står hun i kontrast til sin forgænger på formandsposten i Socialdemokratiet, Helle Thorning-Schmidt. Den kontrast var allerede synlig i 2005, da Thorning-Schmidt overtog formandsposten i Socialdemokratiet. En gruppe af traditionalister i partiet anført af den afgående formand Mogens Lykketoft var kritiske over for Thorning-Schmidts midtsøgende, konkurrencestatsinspirerede politiske tilgang og sonderede muligheden for at få Mette Frederiksen til at opstille som modkandidat. Det følte den kun 27-årige Mette Frederiksen sig endnu ikke klar til. Men hun vedblev med at være en central skikkelse på traditionalist-fløjen i partiet.

Hun var derfor også klar til at tage over som formand, da Helle Thorning-Schmidt trak sig efter valget i 2015. Mette Frederiksens politiske erfaring var yderligere styrket gennem hendes ministerposter i Thorning-Schmidt-regeringerne. Særligt som beskæftigelsesminister kom hun i vælten med et lovkompleks, som afskaffede starthjælpen til indvandrere, men også ophævede det såkaldte kontanthjælpsloft.

Samtidig var hun som beskæftigelsesminister lovforslagsstiller for det lovkompleks, der indskrænkede retten til og fordelene ved efterløn voldsomt. Hun og Socialdemokratiet var imod loven, der var en del af regeringsgrundlaget indgået med Radikale Venstre og SF. Det var den, fordi lovkomplekset reelt var forhandlet på plads under den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen med de radikales støtte.

Formand og statsminister

På Socialdemokratiets partikongres i Aalborg den 14. september 2019 hilser statsminister Mette Frederiksen på Arne Juhl. I partiets valgkampagne for ret til tidlig pension, havde Arne Juhl optrådt i mange annoncer. Det gav ordningen tilnavnet Arne Pension.
Byline: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix.
Statsminister Mette Frederiksen byder velkommen til EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Esbjerg Havn onsdag den 18. maj 2022. Stats- og regeringschefer fra EU-lande omkring Nordsøen var samlet til topmøde om havvindmøller.
Byline: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Der går en direkte linje mellem indskrænkningerne i efterlønnen og Mette Frederiksens tanker om differentieret pensionsalder, som hun og Socialdemokratiet præsenterede i optakten til valgkampen i 2019, og som hendes regering fra 2019 arbejdede på at indfri. Det førte til loven om Tidlig pension – også kaldet Arne Pension – der trådte i kraft den 1. januar 2022).

Den differentierede pensionsalder var allerede en del af den ændring af partiets politik, som Mette Frederiksen forberedte i oppositionsperioden 2015-2019 som oplæg til at styrke Socialdemokratiets vælgerappel. Hovedingredienserne i denne nye politik bestod af en skærpet velfærdsprofil og en opstrammet miljø- og klimaprofil, opbakning til en stram indvandrings- og udlændingepolitik og et mindre engagement i EU.

Det var ligeledes som element i denne politiske drejning, at Mette Frederiksen ved regeringsovertagelsen gennemførte en markant styrkelse af det politiske embedsapparat som en markering af, at regeringen mente det alvorligt med, at der skulle ske politiske forandringer. I det første år sad hendes personlige rådgiver, Martin Rossen, i en koordinerende kernefunktion, som han i juni 2020 forlod til fordel for et chefjob på Danfoss.

Trods en fremgang på et mandat måtte Socialdemokratiet notere en lille vælgermæssig tilbagegang ved valget den 5. juni 2019. Men vejen til statsministerposten og en socialdemokratisk mindretalsregering blev skabt af bred fremgang for rød blok som helhed. Personligt fik Mette Frederiksen et meget flot valg. Hun stillede for første gang op i Nordjyllands Storkreds og blev med 43.489 stemmer valgets topscorer – en fremgang på næsten 20.000 stemmer i forhold til valget i 2015, hvor hun opstillede i Københavns Omegns Storkreds.

Coronapandemien

Statsminister Mette Frederiksen svarer på borgerspørgsmål via Facebook torsdag den 19. marts 2020.
Byline: Statsministeriet/Ritzau Scanpix.

Som statsminister er Mette Frederiksens ledelse blevet særligt hårdt testet af udbruddet af den globale coronapandemi, som i foråret 2020 også ramte Danmark. Mette Frederiksen viste umiddelbart stor handlekraft med en omfattende nedlukning af Danmark og vedtagelsen af en række økonomiske hjælpepakker til flere hundrede milliarder kroner.

Hun fremtrådte umiddelbart som en samlende national og politisk skikkelse, hvad vælgerne kvitterede for ved i opinionsmålinger at give stor fremgang til Socialdemokratiet og opbakning til Mette Frederiksens krisehåndtering. Med tiden lød der stadig kraftigere røster om, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad inddrog Folketingets øvrige partier i krisepolitikken, og at den ikke i tilstrækkelig grad viste solidaritet med og ydede hjælp til andre bl.a. EU-lande, der var meget hårdere ramte af corona.

Minksagen

Særlig strid skabte minksagen. Regeringen traf den 3. november 2020 beslutning om at aflive alle danske mink. Beslutningen blev begrundet med frygten for, at smitten med virus fra mink ville true folkesundheden, og at nye mutationer kunne reducere effekten af de vacciner mod COVID-19, som var under udvikling. Beslutningen udløste en statslig kompensation til minkavlerne og relaterede erhverv. Det viste sig, at der ikke var lovhjemmel til beslutningen, da den blev taget. Den blev først efterfølgende sikret af et flertal i Folketinget. Forløbet førte til nedsættelse af en granskningskommission. Minksagen førte til kritik af en række embedsmænd og Radikale Venstre drog i juni 2022 den konklusion, at statsministeren burde udskrive valg senest fra begyndelsen af det nye folketingsår. Folketingsvalg 2022 blev derfor af Mette Frederiksen udskrevet til afholdelse den 1. november 2022.

Priser og forfatterskab

Mette Frederiksen modtog Nina Bang-prisen i 2002, Peter Sabroe-prisen i 2008 og Ting-Prisen i både 2012 og 2020.

Hun er desuden medforfatter til bøgerne Epostler (2003) og Fra kamp til kultur (2004).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig