Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om coronakrisen d. 6. april 2020, af /Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Mette Frederiksen

Faktaboks

Mette Frederiksen
født:
19. november 1977

Mette Frederiksen.

.

Mette Frederiksen er en dansk socialdemokratisk politiker; siden 28. juni 2015 formand for Socialdemokratiet; statsminister siden 27. juni 2019.

Uddannelse og politisk karriere

Mette Frederiksen har en masteruddannelse i Afrikastudier og er bachelor i administration og samfundsfag. Hun er født og opvokset i Aalborg i en familie, hvor faren var typograf og moren pædagog. Hun tog sin bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet, mens kandidatuddannelsen er fra Københavns Universitet.

I 1992 som kun fjortenårig meldte hun sig ind i Danmarks Socialdemokratiets Ungdom (DSU). I 2000 blev hun opstillet som folketingskandidat i Københavns Amtskreds, og allerede ved valget året efter blev hun valgt ind i Folketinget. Trods sin unge alder gjorde hun hurtigt karriere på Christiansborg; i 2005 blev hun socialordfører og 2005-2011 var hun næstformand i folketingsgruppen for endelig ved Helle Thorning-Schmidts afgang i 2015 at blive valgt som formand for Socialdemokratiet.

Ministerkarrieren blev påbegyndt i Helle Thorning Schmidt regering 2011-2015, hvor Mette Frederiksen først beklædte posten som beskæftigelsesminister, inden hun i oktober 2014 efter en ministerrokade blev udnævnt til justitsminister. Kronen på ministerkarrieren kom med dannelsen af den socialdemokratiske mindretalsregering efter valget i juni 2019, son hun med udnævnelsen til statsminister blev leder af. Dermed blev hun Danmarks anden kvindelige statsminister.

Politiske visioner og engagement

Mette Frederiksens politiske engagement har altid været båret af en klart formuleret solidaritet med samfundets svageste og en stærk bekendelse til den traditionelle velfærdsstat. Med hendes egne ord fra sin nytårstale i 2020: ”Jeg tror på Danmark. På vores samfundsmodel. Vores fælles stræben efter at skabe et stadig mere retfærdigt samfund.” Citatet antyder også, at Mette Frederiksens politiske vision er meget national med en behersket prioritering af Danmarks internationale politik og ikke mindst EU-politik.

Hermed står hun i kontrast til sin forgænger på formandsposten i Socialdemokratiet, Helle Thorning-Schmidt. Den kontrast var allerede synlig i 2005, da Thorning-Schmidt overtog formandsposten i Socialdemokratiet. En gruppe af traditionalister i partiet anført af den afgående formand Mogens Lykketoft var kritiske over for Thorning-Schmidts midtsøgende, konkurrencestatsinspirerede politiske tilgang og søgte at sondere muligheden for at få Mette Frederiksen til at opstille som modkandidat. Det følte den kun 27-årige Mette Frederiksen sig endnu ikke klar til. Men hun vedblev med at være en central skikkelse på traditionalist-fløjen i partiet.

Hun var derfor også klar til at tage over som formand, da Helle Thorning-Schmidt trak sig efter valget i 2015. Mette Frederiksens politiske erfaring var yderligere styrket gennem hendes ministerposter i Thorning-Schmidt-regeringerne, først som beskæftigelsesminister 2011-2014, siden som justitsminister 2014-2015. Særligt som beskæftigelsesminister kom hun i vælten med et lovkompleks, som afskaffede starthjælpen til indvandrere, men også ophævede det såkaldte kontanthjælpsloft. Samtidig var hun som beskæftigelsesminister lovforslagsstiller for det lovkompleks, der indskrænkede retten til og fordelene ved efterløn voldsomt. Hun og Socialdemokratiet var imod loven, der var en del af regeringsgrundlaget indgået med Det Radikale Venstre og SF. Det var den, fordi lovkomplekset reelt var forhandlet på plads under den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen med De Radikales støtte.

Formand og statsminister

Der går en direkte linje mellem indskrænkningerne i efterlønnen og Mette Frederiksens tanker om differentieret pensionsalder, som hun og Socialdemokratiet præsenterede i optakten til valgkampen i 2019, og som hendes regering fra 2019 har arbejdet på at indfri. Den differentierede pensionsalder var således del af den ændring af partiets politik, som Mette Frederiksen allerede forberedte i oppositionsperioden 2015-2019 som oplæg til at styrke Socialdemokratiets vælgerappel. Hovedingredienserne i denne nye politik bestod af en skærpet velfærdsprofil og en opstrammet miljø- og klimaprofil, opbakning til en stram indvandrings- og udlændingepolitik og et mindre engagement i EU. Det var ligeledes som element i denne politiske drejning, at Mette Frederiksen ved regeringsovertagelsen gennemførte en markant styrkelse af det politiske embedsapparat med hendes personlige rådgiver, Martin Rossen, i en koordinerende kernefunktion som en markering af, at regeringen mente det alvorligt med, at der skulle ske politiske forandringer.

Trods en fremgang på et mandat måtte Socialdemokratiet notere en lille vælgermæssig tilbagegang ved valget 5. juni 2019. Men vejen til statsministerposten og en socialdemokratisk mindretalsregering blev skabt af bred fremgang for rød blok som helhed. Personligt fik Mette Frederiksen et meget flot valg. Hun stillede for første gang op i Nordjyllands Storkreds og blev med 43.489 stemmer valgets topscorer – en fremgang på næsten 20.000 stemmer i forhold til valget i 2015, hvor hun opstillede i Københavns Omegns Storkreds.

Coronapandemien 2020

Som statsminister er Mette Frederiksens ledelse blevet særligt hårdt testet af udbruddet af den globale coronapandemi, som i foråret 2020 også ramte Danmark. Mette Frederiksen viste umiddelbart stor handlekraft med en omfattende nedlukning af Danmark og vedtagelsen af en række økonomiske hjælpepakker til flere hundrede milliarder kroner. Hun fremtrådte umiddelbart som en samlende national og politisk skikkelse, hvad vælgerne kvitterede ved i opinionsmålinger at give stor fremgang til Socialdemokratiet og opbakning til Mette Frederiksens krisehåndtering. Med tiden lød der stadig kraftigere røster om, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad inddrog Folketingets øvrige partier i krisepolitikken, og at den ikke i tilstrækkelig grad viste solidaritet med og ydede hjælp til andre og meget hårdere coronaramte EU-lande.

Frederiksen modtog i 2002 Nina Bang-prisen, i 2008 Peter Sabroe-prisen og i 2012 Ting-Prisen. Hun er desuden medforfatter til bøgerne Epostler (2003) og Fra kamp til kultur (2004).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig