Aalborg Universitet

.

Aalborg Universitet. Grafikeren Kjeld Brandt udformede i 1981 universitetets logo. Tredelingen af Nordjylland kan tolkes som et symbol for universitetets tre fakulteter: Det Humanistiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet.

.

Aalborg Universitet, AAU, 1974-94 Aalborg Universitetscenter (AUC). AUC blev grundlagt i 1974 ved en sammenslutning af en række allerede eksisterende uddannelser i Aalborg, bl.a. indgik Danmarks Ingeniørakademis afdeling i Aalborg. AUC mødte fra begyndelsen stor opbakning i Nordjylland og undgik den turbulens, der prægede Roskilde Universitetscenters første år.

AAU havde i 2011 et humanistisk, et samfundsvidenskabeligt, et teknisk-naturvidenskabeligt og et sundhedsvidenskabeligt fakultet. Afdelingen Aalborg Universitet Esbjerg blev dannet i 1995 ved en sammenslutning med Ingeniørskolen i Esbjerg. Siden 1.1.2007 har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) været en del af Aalborg Universitet.

I 2010 var der immatrikuleret ca. 17.700 studerende på AAU. Opgjort i heltidsstillinger havde universitetet ca. 1660 videnskabelige medarbejdere, heraf ca. 430 ph.d.-studerende, og ca. 1200 tekniske og administrative medarbejdere. Ud over på undervisning og forskning satser AAU på et nært samarbejde med erhvervsliv og lokalsamfund i Nordjylland samt på internationalt samarbejde og åben uddannelse.

Aalborg Universitets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig