Faktaboks

Helle Thorning-Schmidt
Født
14. december 1966, Rødovre
Helle Thornings-Schmidt
Helle Thorning-Schmidt blev i 2011 Danmarks første kvindelige statsminister. Her er hun fotograferet i 2015, fire år inde i sin statsministerperiode.
Helle Thornings-Schmidt
Af /Ritzau Scanpix.

Helle Thorning-Schmidt er en dansk politiker. Hun var formand for Socialdemokratiet i perioden 2005-2015 og dansk statsminister fra 2011 til 2015. Som Socialdemokratiets første kvindelige formand og som Danmarks første kvindelige statsminister brød Helle Thorning-Schmidt gennem glasloftet, dvs. en usynlig barriere, som mange mener forhindrer kvinder i at indtage topposter inden for politik og andre områder. Det havde stor symbolsk betydning og medførte megen omtale i medierne.

Efter at Helle Thorning-Schmidt forlod politik i 2015, var hun direktør for den internationale børnerettighedsorganisation Save the Children International (på dansk Red Barnet) 2016-2019. Derefter har hun indtaget flere markante poster i danske og internationale organisationer, bl.a. som medlem siden 2020 af Facebooks Oversight Group, der fører tilsyn med det sociale medie og træffer afgørelser i sager vedrørende censur, misinformation og ytringsfrihed.

Helle Thorning-Schmidts baggrund og uddannelse

Helle Thorning-Schmidt voksede op på den københavnske vestegn og blev student fra Ishøj Gymnasium i 1985.

Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1994. Året forinden tog hun en MA i europæiske studier fra Europakollegiet i Brugge, Belgien. Her mødte hun sin senere ægtefælle, den britiske labourpolitiker Stephen Kinnock, som hun blev gift med i 1996. 1994-1997 var hun sekretariatsleder for de danske, socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet, inden hun i perioden 1997-1999 arbejdede som international konsulent i fagforbundet LO med base i Danmark.

Helle Thorning-Schmidt var medlem af Europa-Parlamentet 1999-2004. Selv om hun kun var opstillet som nummer seks på den socialdemokratiske liste, erobrede hun et af de tre socialdemokratiske mandater pga. et betydeligt antal personlige stemmer og med opbakning fra bl.a. politikeren Ritt Bjerregaard. I Europa-Parlamentet beskæftigede hun sig især med beskæftigelses- og socialpolitik.

Fra Europapolitiker til formand for Socialdemokratiet

Helle Thorning-Schmidt på spillestedet Vega i København, da hun blev valgt som formand for Socialdemokraterne i februar 2005.

.

Ved valget i 2005 blev Helle Thorning-Schmidt valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i København. Allerede på valgaftenen bekendtgjorde den daværende formand for partiet, Mogens Lykketoft, at han ville gå af som formand pga. partiets markante tilbagegang, og inden Helle Thorning-Schmidt havde holdt sin første tale på Folketingets talerstol, valgte hun at stille op som formandskandidat.

Ved en dramatisk urafstemning blandt partiets medlemmer blev hun den 12. april 2005 valgt som ny formand for Socialdemokratiet fremfor modkandidaten Frank Jensen. Dermed blev hun den første kvindelige formand i partiets historie.

”Jeg kan slå Anders Fogh”

Med ordene "Jeg kan slå Anders Fogh" gjorde Helle Thorning-Schmidt det fra starten til et afgørende succeskriterium at bryde Socialdemokratiets store nedgang fra valgene i 2001 og 2005. Samtidig forsikrede hun, at hun kunne vælte VK-regeringen, som Anders Fogh Rasmussen stod i spidsen for, ved et kommende valg. Det lykkedes dog ikke i første omgang for hende at vælte regeringen ved folketingsvalget i 2007.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Efter folketingsvalget i september 2011 blev Helle Thorning-Schmidt statsminister for Danmarks hidtil rødeste regeringskonstellation, S-R-SF, idet regeringen Helle Thorning-Schmidt I fra 2011-2014, ud over Socialdemokratiet (S) og Radikale Venstre (R) også omfattede Socialistisk Folkeparti (SF). Det var første gang, at SF kom med i en regering – og med Enhedslisten som et ikke helt stabilt støtteparti.

Regeringsgrundlaget 2011

I regeringsgrundlaget fra oktober 2011, ”Et Danmark, der står sammen”, blev det fremhævet, at der skulle gøres noget ved underskuddet på statens finanser efter den økonomiske krise i kølvandet på Finanskrisen. Samtidig ville man begrænse uligheden i samfundet og afskaffe børnefattigdommen. Det var endvidere målet, at Danmark skulle moderniseres gennem omfattende og nytænkende reformer, ligesom arbejdsudbuddet skulle øges, og konkurrencekraften forbedres. Endelig skulle der skabes balance i integrations- og udlændingepolitikken.

En folkeskolereform var også på programmet. Reformen blev vedtaget ved et bredt forlig i 2013, men endte i en storkonflikt, hvor regeringen – med et for dansk politik usædvanligt træk – lockoutede skolelærerne.

Generelt kæmpede regeringen med de store eftervirkninger fra Finanskrisen 2008-2009. Op til valget i 2011 havde Socialdemokratiet og SF arbejdet tæt sammen om bl.a. udarbejdelse af en ’rød’ økonomisk politik i opposition til den siddende regerings ’blå’ politik, herunder en ny grøn omstilling.

Usikkert parlamentarisk grundlag

Men det var svært at holde sammen på det parlamentariske grundlag bag regeringen. Der var langt fra Radikale Venstres til SF's og Enhedslistens prioriteringer, og regeringen fik en vanskelig start med hårde angreb om løftebrud fra oppositionen og den borgerlige presse, da regeringen havde vanskelig ved at få sine prioriteringer fra regeringsaftalen omsat til praksis. Som statsministerparti ramte disse anklager især Socialdemokratiet.

Stram økonomisk politik

Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon
Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon blev kritiseret for at føre en blå økonomisk politik. Her ses de i samtale under åbningsdebatten i Folketinget i 2014.
Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon
Af /Ritzau Scanpix.

Regeringen Helle Thorning-Schmidt lagde stor vægt på, at der skulle føres en stram økonomisk politik efter Finanskrisen, og derfor var der ikke afsat så mange penge til udbygning af den offentlige velfærd som forudsat i regeringsgrundlaget. Da regeringen droppede løftet om at indføre op til tre måneders øremærket barsel til mænd, hvilket var gennemført i alle de øvrige nordiske lande, udtrykte kvindeorganisationerne stor skuffelse.

Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon blev anklaget for, at regeringens økonomiske politik lignede den politik som den foregående regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen havde ført med stram styring af statsbudgettet, skattelettelser, privatiseringer og international konkurrencetilpasning.

SF trækker sig fra regeringen

Helle Thorning-Schmidt og Annette Vilhelmsen
I januar 2014 måtte SF udtræde af regeringen på grund af intern uenighed om salget af DONG Energy. På billedet ses de to partiledere, statsminister Helle Thorning-Schmidt og social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen, på et pressemøde i 2013.
Helle Thorning-Schmidt og Annette Vilhelmsen
Af /Ritzau Scanpix.

Internt pressede det sammenhængskraften i regeringen, hvilket blev fatalt, da SF med lederen Annette Vilhelmsen i spidsen trak sig ud af regeringssamarbejdet i januar 2014. Det skete efter stærk uenighed om regeringens beslutning om at sælge en stor aktiepost i det statslige energiselskab DONG Energy til det amerikanske finanshus Goldman Sachs.

Herefter videreførtes Regeringen Helle Thorning-Schmidt II som en ren S-R-regering frem til valget i 2015.

Folkeafstemninger med forsinkelse

I regeringsgrundlaget fra 2011 var det også blevet annonceret, at regeringen i den kommende valgperiode ville gennemføre en folkeafstemning om retsforbeholdet. Den kom først i 2015 under Lars Løkke Rasmussens regering, ligesom man havde ønsket en afstemning om forsvarsforbeholdet, der først blev en realitet i 2022 under Mette Frederiksens regering.

I 2012 havde regeringen nedsat en undersøgelseskommission vedrørende Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Arbejdet nåede ikke at blive færdiggjort, før Lars Løkke Rasmussen-regeringen nedlagde kommissionen i 2015.

Afgang trods fremgang ved valget i 2015

Trods fremgang ved folketingsvalget i 2015, hvor Socialdemokratiet atter blev landets største parti med 47 mandater (26,3 % af stemmerne), mistede regeringen sit flertal. Helle Thorning-Schmidt valgte at træde tilbage som formand for Socialdemokratiet, men hun beholdt sin plads i Folketinget og blev medlem af Folketingets Præsidium. Året efter trådte hun ud af Folketinget.

Helle Thorning-Schmidts karriere efter politik

Efter sin afgang fra dansk politik blev Helle Thorning-Schmidt direktør for Save the Children International (Red Barnet) 2016-2019. Siden har hun været engageret i en række danske og internationale netværk, bl.a. som medlem af ledelsen af den britiske tænketank Policy Network, det danske netværk Nyt Europa, Vestas, Atlantic Council og WHO. Desuden har hun været leder af DBU’s kommission til fremme af pige- og kvindefodbold og fra 2020 medlem af Facebooks Oversight Group.

Feministen Helle Thorning-Schmidt

Med Helle Thorning-Schmidt fik Danmark sin første kvindelige statsminister, hvilket havde stor symbolsk betydning. Det vidner den omfattende omtale af Helle Thorning-Schmidt som ’den første’ også om.

Som partiformand og som statsminister udtrykte hun sig imidlertid forsigtigt vedrørende ligestillingsspørgsmål. Hun betegnede på det tidspunkt ikke sig selv som feminist, men pointerede, at det var vigtigt med kvindelige rollemodeller for de opvoksende generationer af piger.

Blondinens betragtninger

Efter at være stoppet som statsminister og folketingsmedlem har Helle Thorning-Schmidt udgivet bogen Blondinens Betragtninger i 2021. Heri beretter hun, at hun har været feminist siden barndommen. Hun reflekterer ærligt over den balancegang, det har krævet, at være den første kvindelige statsminister i en mandlig ’majoritetskultur’. Samtidig gør hun op med de snævre forestillinger om kvindeligt og mandligt og beretter om de mange nedladende bemærkninger om sit udseende, bl.a. tilnavnet ’Gucci-Helle’, hun oplevede fra kolleger og journalister.

I et interview i Information den 4. oktober 2021 i anledning af bogens udgivelse beskrev Helle Thorning-Schmidt dilemmaerne som den første kvinde på statsministerposten således: ”Hvis jeg havde talt for meget om ligestilling, var jeg blevet opfattet som kvindepolitiker og ikke statskvinde”.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig