efterløn

Efterløn, ydelse til dagpengeberettigede arbejdsløshedsforsikrede, der helt eller delvis trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Efterlønnen blev indført i 1979 med henblik på at give nedslidte ældre lønmodtagere mulighed for at trække sig tilbage, samtidig med at der skabtes mere plads til unge på arbejdsmarkedet. Den er en blanding af en forsikringsordning og en universel velfærdsydelse, som efter nærmere regler kræver medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag i en længere årrække, men hvor bidraget ikke finansierer efterlønnen fuldt ud.

Efterlønnen har i mange år været et stridspunkt i dansk politik. Den faldende ledighed frem til krisen i 2008 og bekymringen for mangel på arbejdskraft på langt sigt fik mange, især økonomer, til at udtale kritik af ordningen. Efterlønnen har på den baggrund været reformeret flere gange med det formål at gøre det mindre attraktivt at vælge ordningen og at mindske antallet af personer, der er berettiget til efterløn. Resultatet er, at regelsættet efterhånden er blevet ganske kompliceret, herunder for hvor længe man kan få efterløn, hvor gammel man skal være for at kunne gå på efterløn, og hvilke modregningsregler der er for forskellige former for indtægter. Relationen til alder skyldes at folkepensionsalderen gradvist er blevet forhøjet.

Ændringerne i efterlønsordningen, herunder at færre er eller forblevet medlemmer af ordningen, rejste herefter diskussionen om, at der skulle være andre muligheder for nedslidte til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. Tidlig Pension og Seniorpension.