Kina

Folkerepublikken Kinas flag blev antaget i 1949. Læs mere om Kinas statsflag.

Kina har verdens største befolkning, hvilket øver indflydelse på næsten alle øvrige geografiske aspekter. Læs mere om Kinas geografi.

Der findes en rig diversitet inden for plantelivet. Læs mere om Kinas planteliv.

Kinas befolkning omfatter en lang række sproglige og etniske grupper. Læs mere om Kinas folkeslag.

Det store flertal af befolkningen, ca. 95%, taler kinesisk eller hanyu, dvs. sprog inden for syv beslægtede, men gensidigt uforståelige sproggrupper. Læs mere om Kinas sprog.

Allerede i gravfund fra sen neolitisk tid findes i det kinesiske område tegn på forestillinger om et liv efter døden og om menneskets samhørighed med Universet. Læs mere om Kinas religioner.

Kinas nuværende forfatning er fra 1982 med ændringer fra 1993, 1999 og 2004. Læs mere om Kinas forfatningssystem og dets iboende modsætninger.

Kina er en af verdens hurtigst voksende økonomier og den globale betydning er stadigt stigende. Læs mere om Kinas økonomi.

De økonomiske reformer har siden 1979 medført store sociale ændringer i Kina. Læs mere om sociale forhold i Kina.

Middellevetiden var 74,5 år for kvinder og 70,9 år for mænd i 2007. Læs mere om Kinas sundhedsforhold.

I overensstemmelse med gammel tradition opmuntrer staten stadig borgerne til at løse deres konflikter ved forhandling og forlig. Læs mere om Kinas retssystem.

Kina har store væbnede styrker, der omfatter en atomslagstyrke. Læs mere om Kinas militær.

Uddannelse i Kina udgør en unik blanding af klassisk kinesisk tradition, marxisme og modernisering. Læs mere om Kinas uddannelsessystem.

Kina har aldrig været et oplysningssamfund. Staten i denne eller hin form har så godt som altid siddet solidt på oplysningsapparatet. Læs mere om Kinas massemedier.

Kineserne har altid betragtet maleriet som en særlig fornem kunstart. Læs mere om Kinas billedkunst.

Kunsthåndværket i Kina udmærker sig ved stor mangfoldighed i form, materiale og forarbejdning. Læs mere om kunsthåndværk i Kina.

I traditionel kinesisk arkitektur anvendes overvejende træ, men til fæstningsanlæg, grave og pagoder er der også brugt sten og mursten. Læs mere om Kinas arkitektur.

Den kinesiske litteratur har en ubrudt historie på over 3000 år. Læs mere om Kinas litteratur.

Kinesisk teater er en stiliseret, vidt forgrenet teaterform, der udtrykker sig i skuespilkunst, dans, sang, musik, akrobatik og scenografi. Læs mere om kinesisk teater.

Dansen i Kina omfatter rituel-religiøs dans, scenedans og folkedans. Læs mere om dans i Kina.

Kinesisk musik har en lang forhistorie. Fra stenalderen kendes benfløjter og ægformede lerfløjter af en okarinalignende type, xun, der i lidt modificeret form stadig er i brug. Læs mere om Kinas musik.

Kinesisk film har været præget af paradokser og politisk indblanding. Læs mere om kinesisk film.

Den kinesiske tradition for fysisk udfoldelse har rødder i landets tidligste kulturhistorie. Læs mere om sport i Kina.

I Kina griber religion, filosofi og køkkenkultur ind i hinanden. Læs mere om det kinesiske køkken.

Shandonghalvøen er den eneste region med tradition for rigtig vinavl, og her blev europæiske druesorter indført af bl.a. tyskere i 1890'erne. Læs mere om Kinas vin.

De første spor af menneskelig aktivitet i Kina er primitive stenredskaber fra ældre palæolitikum. Læs mere om Kinas forhistorie.

Shangdynastiet, som er det første dynasti, man med sikkerhed har kendskab til, og som blev grundlagt i 1600-t. f.Kr. Læs mere om Kinas historie.