Faktaboks

Paul Simon
Født
1941

Paul Simon, f. 1941, amerikansk sanger, guitarist og producer med et veludviklet sangskrivertalent allerede som teenager. I 1964 dannede han sammen med Art Garfunkel duoen Simon & Garfunkel.

Soloalbum i udvalg

  • The Paul Simon Songbook (1965)
  • Paul Simon (1972)
  • There Goes Rhymin' Simon (1973)
  • Still Crazy After All These Years (1975)
  • Hearts And Bones (1983)
  • Graceland (1986)
  • Rhythm Of The Saints (1990)
  • You're The One (2000)
  • Surprise (2006)
  • So Beautiful Or So What (2011)

I 1972 indledtes en egentlig solokarriere, og med lp'en Still Crazy After All These Years (1975) viste han sine evner som arrangør. Herefter udviklede Simon sig til en musikalsk bredt funderet kunstner, der med stor perfektionisme og musikalsk flair anvendte stiltræk fra rock, folk, reggae, gospel, jazz, latin og sydafrikansk musik. Speciel succes fik Simon i 1986 med lp'en Graceland, der blev indspillet i bl.a. Sydafrika. I 2006 udsendte Simon det kritikerroste album Surprise i samarbejde med bl.a. Brian Eno. Med cd'en So Beautiful Or So What (2011) viste han efter en pause, at han fortsat hører til sin generations væsentligste og mest vedkommende sangskrivere både på det tekstlige og det musikalske plan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig