J.M. Coetzee

Faktaboks

J.M. Coetzee

John Maxwell Coetzee

Født
9. februar 1940, Cape Town

J.M. Coetzee fotograferet under nobelpris-ceremonien i Stockholm 10.12.2003.

.

Artikelstart

J.M. Coetzee er en sydafrikansk forfatter. Han er af afrikaanerfamilie, men opdraget i engelsksprogede skoler, uddannet som matematiker og lingvist i USA, fra 1971 litteraturforsker ved universitetet i Cape Town. I 2002 emigrerede Coetzee til Australien og blev statsborger der. I 2003 modtog han nobelprisen i litteratur.

Hans første roman, Dusklands (1974), udforsker kolonialismens sjælehistorie ved at sidestille tekster om Vietnamkrigen og om 1700-tallets erobringstogter i Sydafrika. In the Heart of the Country (1978, dansk titel: I landets hjerte, 1986) skildrer det mentale univers hos en hvid bondekvinde og sorte tjenestefolk i en isoleret afkrog. Waiting for the Barbarians (1980, dansk titel: Vi venter på barbarerne, 1982) fremstiller i en blanding af surrealisme og westernstil en brutaliseret civilisation under belejring.

I Life & Times of Michael K (1983, dansk titel: Historien om Michael K, 1984) kombineres skarpt registrerede nutidsbilleder fra Cape Town med uvirkelighedsfornemmelse og litterære ekkoer fra Samuel Beckett og Franz Kafka. En tekstlig dialog med tidligere robinsonader er fremtrædende i Foe (1986, oversat til dansk i 1987), der omskriver Daniel Defoes Robinson Crusoe for at blotlægge mytologiske mønstres dynamik. Age of Iron (1990, dansk titel: Jernalder, 1990) beskriver dystert apartheid som voldspsykose.

I The Master of Petersburg (1994) forsvarer Coetzee litteraturens selvgyldighed over for det politiske i et spil af intriger mellem Fjodor Dostojevskij og nihilisten Sergej Netjajev (1847-1882). Coetzee har haft stor betydning som formidler af sydafrikansk litteratur, bl.a. i antologien A Land Apart (1986) og som fremragende essayist i samlingen White Writing (1988).

Coetzee vandt i 1983 Booker-prisen for Life and Times of Michael K (dansk titel: Historien om Michael K, 1984) og fik atter prisen 1999 for sin hidtil mest læste og omdiskuterede roman, Disgrace (dansk titel: Vanære, 2000); en dyster fortælling om voldtægt og frustreret seksualitet i Sydafrika i årene efter 1994, hvor apartheid afvikles, men de adskilte kulturer alligevel ikke formår at kommunikere.

I trilogien Boyhood (1997, dansk titel: Drengeår, 1998), Youth (2002, dansk titel: Ungdomsår, 2003) og Summertime: Scenes from Provincial Life (2009, dansk titel: Sommertid, 2010) problematiserer han afgrænsningen mellem selvbiografi og fiktion og giver i den førstnævnte en effektivt tør og trøstesløs skildring af en sydafrikansk udørk i 1950'erne. Summertime er en til tider morsom skildring af en fiktiv Coetzee, som angiveligt opsøger kærester, venner og kolleger af den rigtige Coetzee for at indkredse, hvem forfatteren egentlig er.

I 2003 fik Coetzee tildelt nobelprisen i litteratur, og samme år udkom romanen Elizabeth Costello (oversat til dansk i 2004). Titelfiguren i denne roman om at være et tænkende og engageret, men samtidig splittet, menneske dukker også op i Slow Man (2005, dansk titel: Langsom mand, 2006). Coetzee fokuserer her atter på modsætningsfyldte eksistentielle udfordringer i skildringen af Paul Rayment, der efter en invaliderende ulykke tvinges væk fra et aktivt liv. Diary of a Bad Year (2007, dansk titel: Dagbog fra et dårligt år, 2008) eksperimenterer med flere fortællerstemmer, grafisk adskilt på bogens sider. Coetzees sidste trilogi, de allegoriske fortællinger, The Childhood of Jesus (2013, dansk titel: Jesu barndom, 2013), The Schooldays of Jesus (2016) og The Death of Jesus (2019) beretter om det gådefulde barn David, Jesus-figuren, der som flygtning bevæger sig gennem en ikke sted- og tidsbestemt dystopisk verden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig