Samuel Beckett

Faktaboks

Samuel Beckett
Født
13. april 1906, Dublin, Irland
Død
22. december 1989, Paris, Frankrig

Samuel Beckett. portræt, 1966.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Samuel Beckett var irskfødt, men bosat i Frankrig. Hans forfatterskab blev til på engelsk og fransk, og han foretog selv oversættelsen af sine værker mellem de to sprog. Blandt hans hovedværker er det absurde skuespil Vi venter på Godot. Beckett blev i 1969 tildelt Nobelprisen i litteratur, men lod sig repræsentere i Stokholm af sin ven og forlægger Jérôme Lindon fra Éditions de Minuit.

Becketts første litterære inspiration var James Joyce, som han knyttede sig til i Paris. I Becketts romaner reduceres personer og handling til en bevidsthed, som lader en kværnende stemme registrere en stadig mere begrænset omverden. Hans teater er en antinaturalistisk fremstilling af mennesker uden mål og med.

Becketts prosaværker

Becketts romaner, fx Murphy (1938, dansk 1966), Molloy (1951, dansk 1961), Malone meurt (1951, dansk Malone dør, 1963) og L'Innommable (1953, dansk Den unævnelige, 1964), hører med deres radikalt nye måde at tolke tilværelsen til den internationale avantgarde og fik som sådan stor gennemslagskraft.

Sammen med korte prosatekster, fx Mal vu mal dit (1982, dansk Dårligt set dårligt sagt, 1983) og Nouvelles et textes pour rien (1956, dansk Noveller og tekster for intet, 1968) står Becketts prosatekster som udtryk for en negativitet og menneskelig forladthed, der finder sit modstykke i Giacomettis skulpturer.

Det absurde teater

Det var dog teatret, der gjorde ham verdenskendt.Hans store gennembrud skete med En attendant Godot (1953, dansk urpremiere, Aarhus Teater 1956: Vi venter på Godot). Dette spil om to vagabonder ved livets landevej, optaget af en venten, hvis formål ikke står dem klart, blev et af de stærkeste nybrud i 1900-tallets teater.

Modtagelsen i Danmark

Det tog tid, før man fx i Danmark åbnede sig for Becketts balancegang mellem klovnespillet og det tragiske. Hjemlige forfattere som Leif Panduro, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg modtog dog varige impulser fra hans teater, og fx Happy Days (1961, dansk Glade dage, 1962) blev en begivenhed i 1960'ernes danske teaterliv. Her vistes kampen for at fastholde livets spredte aktiviteter til en helhed på et niveau, hvor al humor er tragisk, og hvor det dystre gennemlyses af en illusionsløs fortrøstning.

Såvel danske scener som Radioteatret og især TV-teatret har siden med mellemrum fremført Beckett på dansk, bl.a. Fin de partie (1957, dansk Slutspil, 1959) og La dernière bande (1958, dansk Krapps sidste bånd, 1961), tekster, der gør ham til en vigtig repræsentant for det såkaldte absurde teater.

Grundtemaer hos Samuel Beckett

Et grundtema hos Samuel Beckett er døden og intetheden som vores sande vished. Uden omsvøb og fyld, med indædt koncentration om det væsentlige, det altafsluttende, skrev Samuel Beckett sig frem til sagens inderste kerne: Livet som nedtælling, som en umærkelig bevægelse hen imod det slutpunkt, der synes oplevet på forhånd, fordi det så ofte er blevet foregrebet. Becketts paradoks er hans dybe humor i et frysende klarsyn.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Blanchot, Maurice (1966). Où maintenant ? Qui maintenant ? Le Livre à venir. Paris: Gallimard.
  • Bruun Zangenberg, Mikkel (2015). Samuel Beckett. En introduktion. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
  • Fletcher, John (1964). The Novels of Samuel Beckett. London: Chatto and Windus.

Kommentarer (6)

skrev Hans Bendix Pedersen

Nogle kommentarer.
Han var født Samuel Barclay Beckett
i forstaden Foxrock - ca. 9 km fra Dublin - i et meget stort Edwardiansk hus på ca 530 m^2, og hans nærmeste familie - faderen William Frank Beckett og moderen Maria Jones Roe - var velhavende protestanter. Hans fars slægt var efterkommere af Huguenotterne i Frankrig. Om det har haft indflydelse på, at han senere bosatte sig i Frankrig og skrev på både på engelsk og fransk kan man jo så overveje. Da han blev tildelt Nobelprisen i Litteratur i 1969, var han ikke ubetinget glad snarere tværtimod og forærede - efter sigende - de fleste af pengene væk. Han mødte ikke op Stockholm til overrækkelsen men modtog pengene. Anders Österling - der var ordførende i Nobelkommittén - skal have været stærk kritisk og imod at Samuel Becckett fik prisen, og den kunne derfor let have været gået til en af de andre nominerede bl.a Georges André Malraux, W. H. Auden og Yasunari Kawabata.
Mvh
Hbendixp

svarede Hans Peter Lund

Tak for din kommentar! Jeg skønner, at den vedrører detaljer, delvis af hypotetisk karakter, som normalt ikke tages i betragtning i Den Store Danske.
Hans Peter Lund.

skrev Hans Bendix Pedersen

Jeg vil sige, at i de frigivne papirer der findes om Anders Österling og tildelingen af Nobelprisen til Samuel Beckett er det faktuelle oplysninger og med hensyn til hans navn og afstamning er det også faktuelt så hvor hypotetisk det er vil jeg ikke kommentere. Det er alle oplysninger man kan tilgå relativt nemt. Men om de er af interesse for Lex.dk skal jeg jo ikke bestemme. Jeg har altid syntes at navne bør nævnes i fuldt omfang om ikke andet så i faktaboksen og han er jo ikke slettet i Lex.dk under modtagelsen af litteraturprisen for 1969.
Mvh
Hbendixp

svarede Hans Peter Lund

Tak for ny kommentar. Der er nu rettet i artiklen fsv angår Nobelprisen. Andre berørte spørgsmål (påvirkning, prisbeløb, mulige modtagere) skønner jeg ligger uden for artiklens rammer.
Venlig hilsen, Hans Peter Lund.

skrev Hans Bendix Pedersen

Tak, og i den forbindelse kan jeg lige fortælle at noget af hans helt enorme brevskrivning er udgivet:
Fehsenfeld, Overbeck, Gunn og Craig : The Letters of Samuel Beckett (4 bind). 782, 791, 771, 838 sider.
Men den kender du formentlig.
Mvh
Hbendixp

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Fransk og frankofon litteratur fra 1940 til 1990

Hans Peter Lund
docent emeritus, dr.phil., Københavns Universitet