Sydafrika skal til valg den 29. maj 2024. Det er det syvende og måske vigtigste siden det første demokratiske valg i 1994, som symboliserede afslutningen på apartheidtiden.

Det skyldes, at ANC, som siden 1994 har haft absolut flertal i Nationalforsamlingen, måske vil miste sit flertal og dermed sin helt dominerende stilling i sydafrikansk politik. Det vil åbne et nyt spil om flertalsdannelse og koalitionsaftaler, som vil få afgørende betydning for Sydafrikas udvikling i de næste fem år – og sikkert også længere frem.

Valgsystemet efter apartheid

En række vigtige beslutninger blev taget under forhandlingerne om afviklingen af apartheid i begyndelsen af 1990'erne. Blandt de helt centrale var, at valgene til National Assembly (parlamentet), de ni provincial legislatures (provinsforsamlinger) og local governments (kommunalbestyrelser) skulle foregå som forholdstalsvalg.

Tidligere havde valg i Sydafrika været flertalsvalg i enkeltmandskredse (på engelsk first-past-the-post, ofte forkortet FPTP). Men på grund af ANC's meget stærke stilling i samfundet ville det kunne føre til en situation, hvor partiet ville vinde næsten samtlige 400 enkeltmandskredse. For at undgå det blev der enighed om, at valgene i stedet skulle foregå som forholdstalsvalg. Således ville også andre partier og samfundsgrupper kunne blive repræsenteret og føle sig inkluderet i det nye Sydafrika. De fleste indså, at for at realisere visionen om den nye, såkaldte "regnbuenation" måtte man arbejde for integrationen mellem landets forskellige grupperinger.

Valget af medlemmer til National Assembly

Reglerne for valget af de 400 medlemmer af National Assembly blev forholdsvis enkle. De 200 skulle vælges fra partilister i hver af de ni provinser. Hvor mange, der skulle vælges i hver provins, var før hvert valg på forhånd bestemt ud fra en forholdsmæssig fordeling efter antallet af registrerede vælgere.

De andre 200 skulle vælges som en slags tillægsmandater, idet partiernes samlede stemmetal blev brugt til at beregne deres forholdsmæssige andel af de 400 pladser i National Assembly. Fra dette tal trak man de pladser, der var opnået i de ni provinser. Resultatet var så det antal, hvert parti skulle have af de 200 tillægsmandater.

Lukkede kandidatlister

Partierne opstillede deres kandidater på såkaldte "lukkede" lister. Når det var klart, hvor mange mandater hvert parti skulle have, blev der talt ned fra toppen af kandidatlisterne; dermed blev det afgjort, hvem der var valgt til en plads i National Assembly. Der var altså absolut ingen mulighed for at stemme personligt på en af de mange kandidater.

Mangelfuld vælgerregistrering

I modsætning til fx Danmark var der heller ikke tale om, at man kunne lave et vælgerregistrering på grundlag af fx et allerede eksisterende folkeregister. Derfor har det været nødvendigt at opbygge et vælgerregister, hvor sydafrikanerne selv sørger for at blive registreret.

Af mange grunde er det ikke alle potentielle vælgere, der ønsker at indgå i dette register. Det betyder, at ca. 30 % af dem, der kunne være registreret som vælgere, ikke er med, når valgene afgøres. Det er naturligvis en betydelig mangel ved Sydafrikas demokrati.

Det er især en forholdsvis stor andel af kvinder og unge samt indbyggere i afsides områder af landet, der ikke lader sig registrere som vælgere. Valgkommissionen (IEC) gør en stor indsats for at ændre dette mønster, men det er en vanskelig opgave, som ind til videre ikke har været præget af succes. Så derfor taler IEC helst ikke om andelen af faktisk registrerede vælgere.

Før valget i maj 2024 viser IEC's hjemmeside, at man har registreret knap 28 mio. vælgere, hvilket skønnes at svare til 70 % af den sydafrikanske befolkning over 18 år.

Ændringer i Sydafrikas valglov i 2024

Valgloven har generelt fungeret godt, og Sydafrika har været det land i verden, hvor mandatfordelingen i parlamentet svarede bedst muligt til stemmefordelingen. Forklaringen er dels, at der ikke er nogen spærregrænse, dels at parlamentet har forholdsvis mange medlemmer (400).

Alligevel har der været flere forsøg på at få ændret valgloven. Nogle har argumenteret for, at flertalsvalg i enkeltmandskredse automatisk sikrer større responsivitet over for vælgernes synspunkter end forholdstalsvalg med lukkede lister. Andre har netop ønsket mere ansvarlighed (accountability) ved at gøre det muligt at stemme personligt på åbne lister.

Alle har ret til at opstille til valg

Hertil kommer, at Sydafrikas grundlov i § 19 ikke bare siger, at alle voksne sydafrikanere har valgret, men også at de kan stille op til de forskellige slags valg. Det har bare ikke været muligt i praksis på grund af valglovens indretning. Først i 2020 sagde Forfatningsdomstolen i en skelsættende dom, at National Assembly i løbet af 24 måneder skulle sikre, at valgloven kom i overensstemmelse med grundloven.

Valgloven er siden blevet udvidet med et tillæg bl.a. om vilkårene for "uafhængige kandidater" (independent candidates på engelsk). Det vigtige er, at de uafhængige kandidater kun kan deltage i kampen om de 200 mandater, der fordeles i de ni provinser. De kan stille op i flere provinser, men de kan ikke få stemmetallene fra de forskellige provinser lagt sammen, hvilket nogle ser som en stor fejl.

To stemmesedler og ny fordeling af tillægsmandater

IEC har ment – og fået ANC's parlamentsmedlemmers tilslutning til – at det kræver to stemmesedler til parlamentsvalget, ikke kun én som tidligere. Argumenterne herfor er tvivlsomme, men nu bliver det altså sådan.

Hertil kommer, at de 200 tillægsmandater skal fordeles på grundlag af partiernes stemmetal fra begge slags stemmesedler. Det gør valgsystemet lidt mere kompliceret end tidligere, men det minder dog om systemet ved lokalvalg.

Som forventet er der i 2024 kun ganske få uafhængige kandidater såvel til valgene til National Assembly som til de samtidige valg til provinsforsamlingerne. Derfor får valglovsændringerne givetvis ikke ret stor politisk betydning, idet kun en enkelt af disse kandidater skønnes at have en vis chance for at blive valgt.

Valgkampen

52 partier stiller op i valget til National Assembly, hvilket er flere end nogensinde. Hertil kommer som nævnt en håndfuld uafhængige kandidater. Partierne har stort set alle fremlagt omfattende valgprogrammer, som gør rede for de politiske målsætninger på alle mulige områder, hvor der kan være behov for forandring.

Partiernes valgprogrammer kan derfor ses som et langt katalog over Sydafrikas mange problemer, hvor partierne fremlægger deres mere eller mindre realistiske løsningsforslag. Den store arbejdsløshed - ikke mindst blandt unge - er baggrunden for, at stort set alle har noget om beskæftigelsespolitik. Det ses i nogle af programmerne konkretiseret som støtte til småforetagere og ansættelse i den offentlige sektor (politiet, sundheds- og socialsektoren), og måske også noget om minimumslønninger, evt. borgerløn.

Et andet gennemgående tema er kriminalitetsbekæmpelse (mere politi, styrkelse af anklagemyndighederne, diskussion om dødsstraf, indsættelse af militæret i kriminalitetsbekæmpelsen) og bekæmpelse af korruption på alle niveauer. Mange sager om korruption belaster i øvrigt ANC hårdt, fordi det ikke sjældent er medlemmer af netop det regeringsbærende parti, der er centralt involverede i dem.

Et tredje centralt tema i valgprogrammerne er landets energisituation og problemerne med ESKOM, der har ansvaret for problemerne med el-forsyningen og de systematiske nedlukninger (efter et rotationssystem) af strømmen (loadshedding som det hedder i Sydafrika), som har været brugt i op mod ti år, uden at problemerne har fundet en holdbar løsning. Nogle vil privatisere ESKOM delvist, andre styrke anvendelse af sol- og vindenergi, mens igen andre mener, at man skal holde fast i brugen af kul i energiproduktionen.

Et af de vigtigste temaer i valgkampen er i øvrigt regeringsdannelsen efter valget. Dette skyldes ikke mindst, at ANC i mange meningsmålinger står til at miste det absolutte flertal, som partiet uden afbrydelse har haft siden 1994.

I første omgang skal der vælges en præsident, og det kræver flertal i National Assembly, der som sin første opgave har at vælge præsidenten. Parlamentet fungerer altså som valgkollegium.

Derfor kan der blive behov for mere eller mindre bindende koalitionsaftaler, dels i forbindelse med præsidentvalget, dels i forbindelse med den efterfølgende regeringsdannelse.

På grund af ANC's dominerende stilling siden 1994 har Sydafrika kun meget få erfaringer med koalitionsdannelse. Selv om der er dannet regerende koalitioner i et par af de store byer, så har de ofte været kortvarige og ganske turbulente. Koalitioner er derfor noget, mange i Sydafrika ser på med yderst blandede forventninger.

Meningsmålingerne

Men meningsmålingernes tale er – trods alle usikkerheder – tydelig nok. Derfor har især den fremtidige regeringsdannelse været et overordentlig centralt tema i valgkampen.

Den seneste meningsmåling (fra den 27. april) giver ANC godt 40 %, DA knapt 22 %, EFF godt 11 % og MK godt 8 %, tilsammen 82 %. De tre næste partier (efter forventet størrelse) står tilsammen til knap 10 % – og så skal alle de 45 andre partier deles om godt 8 %.

Partierne EEF og MK

EFF (Economic Freedom Fighters) og MK (uMkhonto weSizwe) er begge en form for udbryderpartier fra ANC. Derfor kunne de måske begge være potentielle koalitionspartnere. Men de er kontroversielle i kraft af deres ekstreme retorik og policy-forslag, hvorfor ANC måske alligevel vil være tilbageholdende med at samarbejde med dem om regeringsdannelsen. Men det afhænger også i høj grad af, hvor mange mandater, ANC evt. mangler i at have flertal.

Hertil kommer, at EFF's valgkamp, hvor partilederen Julius Malema er central, er meget synlig og pågående. Og MK-partiet, som med den tidligere præsident Jacob Zuma som frontfigur er stærkt nationalistisk, vil ændre forfatningen og er præget af traditionelle zulu-værdier. Dertil kommer en lang række uafklarede spørgsmål om Zumas korrupte regeringsførelse og de retssager, der fortsat venter ham.

De traditionelle zulu-værdier knytter sig bl.a. til synet på forholdet mellem kønnene, som det kommer til udtryk i reglerne om familiedannelse (brudekøb, flerkoneri), i skabelsesmyten og dyrkelsen af forfædrene. Det ses også i den traditionelle måde, man klæder sig på, når situationen kræver det, og den rolle traditionelle våben (spyd og skjolde) spiller. Hertil kommer anerkendelse af de traditionelle domstole og respekt for de traditionelle høvdinge, herunder ikke mindst zuluernes egen konge.

Jacob Zumas slettede kandidatur

Den 20. maj 2024 fastslog en dom fra Forfatningsdomstolen imidlertid, at Jacob Zuma slet ikke kan godkendes som kandidat i valget. Forklaringen er, at han tidligere har fået en dom på 15 måneders fængsel, og det er mere end det tilladte (12 måneder) for at kunne være kandidat til et offentligt valg. Der har været usikkerhed om, hvorvidt Zumas forhold var omfattet af denne bestemmelse, men nu er det definitivt afgjort. Han kan altså ikke selv blive valgt, men han er naturligvis fortsat MK's ubestridte leder.

Men hvordan Zumas mange tilhængere – ikke mindst blandt zuluerne – vil reagere på denne afgørelse, er fortsat uvist. Han kan dog stadig føre valgkamp og hævde, at han er blevet uretfærdigt bortdømt, hvilket måske vil styrke MK. Man kan frygte, at nogle af hans frustrerede støtter i partiet vil blive mere voldelige, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.

Der er altså ingen grund til at tro, at dommen i Forfatningsdomstolen vil mindske MK's og Zumas synlighed og engagement i valgkampen.

Partiet DA

DA (Democratic Alliance) har længe været det dominerende oppositionsparti. Det ses imidlertid fortsat af mange som et "hvidt" parti, også selv om det nu har mange sorte ledere og vælgere. Partiet har også med rimeligt gode resultater været regeringsbærende i Western Cape-provinsen i lang tid.

Et samarbejde mellem ANC og DA ville kunne give en præsident og hans regering et solidt flertal. Men spørgsmålet er, om det vil være muligt for det hidtidige dominerende og selvbevidste regeringsparti at arbejde sammen med det mest systematiske oppositionsparti.

Forklaringen på ANC's popularitet

ANC's hidtil helt dominerende position i sydafrikansk politik kan undre, men den skal forstås på baggrund af partiets afgørende indsats i kampen mod apartheid. Det er forklaringen på, at mange vælgere bærer over med, at landets mange problemer på stort set alle områder kun løses langsomt, om overhovedet. Interne magtkampe, korruption og brudte løfter ændrer kun langsomt de mange sorte vælgeres tillid til deres parti. "ANC er vort hjem", siger mange fortsat.

Valgresultatet

Optælling og indrapportering tager normalt nogle dage i Sydafrika, så man skal ikke forvente et færdigt valgresultat før en af de første dage i juni.

Resultatet af National Assembly-valget i Sydafrika 29. maj 2024
Stemmer Mandater
abs. % abs. %
ANC
DA
I alt 100,0 400 100,0

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig