Republikken Sydafrikas forfatning er fra 1996 og trådte i kraft i 1997-1998. Denne forfatning afløste den midlertidige overgangsforfatning fra 1993.

Forfatningen deklarerer lighed mellem racerne og indeholder en omfattende række rettighedserklæringer. Desuden indeholder den løfter om at fremme borgernes retslige sikkerhed og deres økonomiske, sociale og kulturelle muligheder. På rettighedsområdet og med hensyn til de forskellige løfter er Sydafrikas forfatning blevet set som en af de hidtil mest vidtgående forfatninger i verden.

Den lovgivende magt

Den lovgivende magt ligger hos et tokammerparlament bestående af Nationalforsamlingen og Det Nationale Provinsråd, der repræsenterer de ni provinser, som landet er inddelt i.

Nationalforsamlingen

Nationalforsamlingen skal have mellem 350 og 400 medlemmer, der vælges ved direkte forholdstalsvalg for fem år. Medlemstallet blev dog allerede i 1993 lagt fast på 400. Den ene halvdel (altså 200) vælges via partiernes kandidatlister (såkaldte lukkede lister) i hver enkelt af de ni provinser, hvor det antal, der skal vælges, fastsættes proportionalt efter indbyggertal.

Den anden halvdel (altså også 200) er en form for tillægsmandater. Det beregnes straks efter valget, hvor mange mandater hvert af de opstillede partier har krav på ud fra dets stemmetal. Fra dette tal trækkes det antal mandater, hvert af partierne har opnået i de ni provinser under ét, og forskellen tildeles så som en slags tillægsmandater.

Dette system blev ændret i 2024 efter en dom i Forfatningsdomstolen, der i 2020 erklærede valgloven i modstrid med forfatningen.

Det Nationale Provinsråd

Det Nationale Provinsråd har 90 medlemmer med 10 repræsentanter fra hver provins, der vælges indirekte af provinsernes lovgivende forsamlinger ved forholdstalsvalg.

Lovforslagenes vedtagelse

Lovforslag kan fremlægges i begge kamre, men finanslovsforslag skal fremlægges i Nationalforsamlingen først. Forkaster et af kamrene et lovforslag, fremlægges det igen i begge kamrene efter at have været behandlet af en mæglingskomité, sammensat af repræsentanter fra begge kamre. Lovforslag, der vedrører provinserne, skal godkendes af Det Nationale Provinsråd.

Den udøvende magt

Den udøvende magt har præsidenten, som vælges af Nationalforsamlingen blandt dens medlemmer; præsidenten kan afsættes ved et mistillidsvotum. Præsidenten sammensætter selv en regering, der består af ham/hende selv som regeringsoverhoved, en vicepræsident, et vilkårligt antal ministre, som er medlemmer af Nationalforsamlingen og maksimalt to ministre, der ikke sidder i Nationalforsamlingen.

Der har været flere forsøg på at vælte en siddende præsident via et mistillidsvotum. 14. februar 2018 blev et sådant vedtaget, og Jacob Zuma afgik dagen efter. Thabo Mbekis afgang som præsident i 2008 var derimod "frivillig", idet den var en følge af en såkaldt tilbagekaldelse (recalling) inden for ANC's regelværk.

Provinsforsamlingerne har betydelige beføjelser og kan bl.a. skrive deres egne forfatninger. De kan lovgive på de politik- og funktionsområder, som er listet i forfatningens Schedule 4, som afgrænser provinsernes kompetencesfære. I tilfælde af sammenstød mellem de overordnede nationale politik- og funktionsområder og de områder, som provinserne mener at have beslutningsret over, giver § 146 detaljerede regler for, hvorledes en løsning skal findes. I de fleste tilfælde er det dog klart, at hensynet til de tværgående nationale interesser skal veje tungest.

Forfatningen muliggør, at der fortsat kan eksistere eller oprettes organer, der repræsenterer de traditionelle ledere (dvs. høvdinge, konger osv.) lokalt og nationalt.

Chapter 9-institutionerne

Forfatningens kapitel 9 opregner seks statsinstitutioner, der skal være uafhængige og selvstændige, så de ved deres virksomhed kan styrke Sydafrikas konstitutionelle demokrati. De seks institutioner er:

  1. The Public Protector (svarer nærmest til Folketingets Ombudsmand i Danmark)
  2. Menneskerettighedskommissionen
  3. Kommissionen til beskyttelse af kulturelle, religiøse og sproglige samfund og fællesskabers rettigheder
  4. Kommissionen vedrørende ligestilling mellem kønnene
  5. Rigsrevisoren
  6. Valgkommissionen (IEC)

Den dømmende magt

Domstolene og deres forhold behandles i forfatningens kapitel 8. Sydafrika har en forfatningsdomstol, som har den endelige kompetence i alle spørgsmål, der vedrører fortolkningen af, om et forhold eller en beslutning (fx også i parlamentet) er i overensstemmelse med forfatningen eller ej. Hvis det i en sag ikke er tilfældet, træffer Forfatningsdomstolen beslutning om, hvad der så skal ske.

Forfatningsdomstolen har gennem sine beslutninger i en række vigtige sager fået en meget betydelig indflydelse på, at Sydafrika fortsat er et retssamfund.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig