Den udøvende magt har præsidenten, som vælges af Nationalforsamlingen blandt dens medlemmer; præsidenten kan afsættes ved et mistillidsvotum. Præsidenten sammensætter selv en regering, der består af ham/hende selv som regeringsoverhoved, en vicepræsident, et vilkårligt antal ministre, som er medlemmer af Nationalforsamlingen og maksimalt to ministre, der ikke sidder i Nationalforsamlingen.
Der har været flere forsøg på at vælte en siddende præsident via et mistillidsvotum. 14. februar 2018 blev et sådant vedtaget, og Jacob Zuma afgik dagen efter. Thabo Mbekis afgang som præsident i 2008 var derimod "frivillig", idet den var en følge af en såkaldt tilbagekaldelse (recalling) inden for ANC's regelværk.
Provinsforsamlingerne har betydelige beføjelser og kan bl.a. skrive deres egne forfatninger. De kan lovgive på de politik- og funktionsområder, som er listet i forfatningens Schedule 4, som afgrænser provinsernes kompetencesfære. I tilfælde af sammenstød mellem de overordnede nationale politik- og funktionsområder og de områder, som provinserne mener at have beslutningsret over, giver § 146 detaljerede regler for, hvorledes en løsning skal findes. I de fleste tilfælde er det dog klart, at hensynet til de tværgående nationale interesser skal veje tungest.
Forfatningen muliggør, at der fortsat kan eksistere eller oprettes organer, der repræsenterer de traditionelle ledere (dvs. høvdinge, konger osv.) lokalt og nationalt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.