Canada

Før 1965 anvendtes en rød dug med landets våben og med Union Jack i øverste indre hjørne. Læs mere om Canadas nationalflag.

Med en befolkningstæthed på under 3 indb. pr. km² er Canada en af verdens tyndest befolkede stater. Læs mere om Canadas geografi.

Den anslåede indfødte befolkning i Canada tæller over 1 mio. (1995). Heraf har de 600.000 officielt status som indianere eller inuitter. Læs mere om canadiske folkeslag.

Canadas officielle sprog er engelsk og fransk med engelsk som det dominerende undtagen i Québec, der i 1977 erklærede fransk som eneste officielle sprog. Læs mere om sprog i Canada.

De religiøse forhold afspejler Canadas fortid under først fransk, siden britisk styre med deraf følgende mission blandt indfødte og tilflyttere. Læs mere om religion i Canada.

Canada er en forbundsstat. Overhovedet er den britiske monark, der repræsenteres af en generalguvernør (governor-general). Læs mere om Canadas forfatning og politiske system.

Canada tilhører gruppen af verdens otte økonomisk største industrialiserede demokratier, de såkaldte G8-lande. Læs mere om Canadas økonomi.

Dele af den canadiske sociallovgivning er lagt ud til de enkelte provinser. Udgifterne til sociale ydelser og service finansieres over skatterne og ved egenbidrag. Læs mere om sociale forhold i Canada.

Canadiske kvinder har en middellevetid på 81 år, mændene 74 år. Middellevetiden for begge køn er steget knap 10 år siden 1960. Læs mere om de canadiske sundhedsforhold.

Retssystemet i provinserne bærer stadig præg af det engelske common law-system. Engelsk lovgivning er siden 1763 i vidt omfang blevet fulgt eller efterlignet. Læs mere om det canadiske retssystem.

Med baggrund i provinsernes selvstyre har Canada ikke et ensartet nationalt uddannelsessystem, men provinser og territorier fastlægger selvstændigt uddannelsessystemets struktur. Læs mere om uddannelse i Canada.

De canadiske medier er især påvirket af tre faktorer: de to sprog, naboskabet til USA og landets udstrækning. Læs mere om Canadas massemedier.

"Det Nye Frankrigs" tidligste kunst kom i 1600- og 1700-t. til udtryk i religiøse og etnografiske billeder, præget af europæisk kunst. Læs mere om canadisk billedkunst og arkitektur.

Canadisk litteratur inddeles i engelsksproget og fransksproget litteratur, som behandles hver for sig. Læs mere om canadisk litteratur.

Før den europæiske kolonisering af Canada blev rituelle dramaer opført af den indianske befolkning. Læs mere om teater i Canada.

Canadisk dans bærer præg af befolkningens sammensathed og geografiske spredning. Inden for scenedansen var engelsk og fransk påvirkning væsentlig. Læs mere om dans i Canada.

Historiske dokumenter viser, at musik har været en vigtig del af livet i kolonitiden. Fra 1635 fik franske og indianske børn musikundervisning. Læs mere om canadisk musik.

I de oprindelige indianerkulturer fandtes en blomstrende folkemusik; hverken den eller inuitternes er blevet blandet med de europæiske indvandreres. Læs mere om canadisk folkemusik.

I stumfilmtidens Canada var de vigtigste værker halvdokumentariske skildringer af menneskets kamp med den ubønhørlige natur. Læs mere om canadisk film.

Arkæologiske udgravninger ved L'Anse aux Meadows på Newfoundland har vist, at nordboere fra Grønland omkring år 1000 formentlig var de første europæere, der betrådte det nuværende Canada. Læs mere om Canadas historie.