Canada - dans

Canada - dans, Canadisk dans bærer præg af befolkningens sammensathed og geografiske spredning. Inden for scenedansen var engelsk og fransk påvirkning væsentlig for stiftelsen af landets tre store balletkompagnier, Royal Winnipeg Ballet i 1949, National Ballet of Canada i Toronto 1951, som Erik Bruhn var kunstnerisk leder af i 1983-86, og Grands ballets canadiens i Montréal i 1957. Siden har udvekslingen med amerikansk uddannede dansere og koreografer også været anseelig. Internationalt kendt er balletstjernen Karen Kain (f. 1951), der siden 2005 har været kunstnerisk leder af National Ballet of Canada. Med Nikolaj Hübbes opsætning af Sylfiden i 2005 har hun bragt Bournonville tilbage i repertoiret.

Omkring år 1900 var barfodsdanseren Maud Allen (1873-1956) Canadas svar på Isadora Duncan, men den moderne dans slog først rigtigt igennem i 1960'erne. Fornyelsen kom fra Québecprovinsen, Toronto og Vancouver, hvor der opstod et blomstrende danseliv med uddannelser og kompagnier inden for mange dansegenrer. I 1990'erne anføres den ny dans af kompagnier som O Vertigo, Danny Grossman Dance Company og et af Canadas ældste moderne kompagnier, Toronto Dance Theatre fra 1968.

Canadisk dans er ofte etnisk inspireret og præsenteres hyppigt som kunstudtryk ved nationale festivaler, hvor der parallelt dyrkes folkelig dans. Landets oprindelige indianske danse ses dog kun sjældent.

Læs mere om Canada.