The Commonwealth of Nations er et frit forbund af 56 lande (2022), der tidligere var en del af Det Britiske Imperium.
Faktaboks
- Også kendt som
-
The Commonwealth, Det Britiske Statssamfund
The Commonwealth of Nations er et frit forbund af 56 lande (2022), der tidligere var en del af Det Britiske Imperium.
The Commonwealth, Det Britiske Statssamfund
Begrebet Commonwealth of Nations blev første gang anvendt i slutningen af 1800-tallet som en betegnelse for Storbritanniens forbund med kolonierne Canada, Newfoundland, Australien, Sydafrika og New Zealand i Det Britiske Imperium. Den Irske Fristat var desuden medlem fra 1921 indtil udmeldelsen i 1949. Disse såkaldte bosættelseskolonier, dvs. kolonier med briter som de første bosættere efter den oprindelige befolkning, blev gradvist selvstændige områder, såkaldte dominions, under det britiske kongehus; Canada blev i 1867 den første dominion.
I 1931 vedtog det britiske parlament med Westminsterstatutten officielt de seks områders parlamentariske uafhængighed og deres uformelle og ligeværdige sammenslutning med Storbritannien under betegnelsen The British Commonwealth of Nations.
Efter 2. Verdenskrig tog afkoloniseringsprocessen fart, og mange andre tidligere britiske kolonier valgte at blive medlem af forbundet. I 1947 anerkendtes Indiens optagelse som republik i Commonwealth. Hermed blev den fælles forfatningsmæssige status blandt medlemmerne med den britiske monark som statsoverhoved brudt, og forbundets navn blev ændret til det nuværende The Commonwealth of Nations.
Siden har The Commonwealth of Nations udviklet sig til at omfatte uddannelsesmæssig udveksling, ekspertassistance og bistandsarbejde landene imellem. Tillige har der hvert fjerde år siden 1930 været arrangeret en stor idrætskonkurrence for medlemslandene (oprindelig The British Empire Games, siden 1966 The Commonwealth Games).
Forbundet er ikke baseret på nogen forfatning, selvom der i 1971 efter en Commonwealth konference med deltagelse af medlemslandenes regeringsoverhoveder blev udsendt en Commonwealth Deklaration (The Singapore Declaration), der beskrev landenes fælles interesser. Fra og med konferencen i Singapore blev møderne mellem medlemslandene, der fra 1944 til 1966 havde været afholdt i London med ca. to års mellemrum, afholdt på skift i medlemslandenes hovedstæder. Til gengæld har Commonwealthsekretariatet, der koordinerer konferencerne og det øvrige samarbejde og indsamler oplysninger om medlemslandene, siden 1965 haft hovedsæde i London.
Samarbejdet i Commonwealth har langtfra været problemfrit. I efterkrigstiden har det været sværere og sværere at opnå politisk enighed blandt de mange medlemmer med meget forskellige interesser. Bl.a. har Indien, Pakistan og Bangladesh haft store indbyrdes konflikter, og Storbritanniens udenrigspolitik i forbindelse med Rhodesias (vore dages Zimbabwe) løsrivelse i 1965 og sanktioner mod apartheidregimet i Sydafrika i 1980'erne har vanskeliggjort fælles politisk holdning og handling. Det økonomiske samarbejde, som var af stor betydning for mange medlemmer, blev endvidere svækket ved Storbritanniens indtræden i EF i 1973.
Commonwealth er trods disse problemer stadig forum for en dialog, hvor også små stater har mulighed for at blive hørt. Ikke mindst Sydafrikas genindtræden i forbundet i juni 1994 efter udtrædelse i 1961 kan ses som et tegn på, at Commonwealth stadig har en vis, omend svindende, betydning. Siden vedtagelsen af Harare-erklæringen i 1991 om demokrati og respekt for menneskerettighederne som betingelse for medlemskab har organisationen lagt pres på medlemsstater, der ikke lever op til disse krav. Således var Nigerias medlemskab suspenderet fra 1995 til 1999, Pakistan blev udelukket i 1999 efter militærets overtagelse af magten, og i 2002 blev Zimbabwe suspenderet i et år efter beskyldninger mod præsident Robert Mugabe om undertrykkelse af oppositionen ved valget samme år.
Udover Storbritannien anerkender 14 (2022) af Commonwealths medlemslande den britiske monark som statsoverhoved. Flere Commonwealthlande har dog erklæret sig som republik i de senere år, senest Barbados i 2021, og kong Charles den 3.s overtagelse af kronen den 8. september 2022 forventes at igangsætte fornyet debat i flere af de tilbageværende 14 lande om den britiske monarks rolle som statsoverhoved. Der er stærke republikanske bevægelser i en række af disse lande, som formentlig vil øge presset for at sige farvel til den britiske trone efter den umådeligt populære dronning Elizabeths død.
Land | Indtrædelse* |
---|---|
Botswana | 1966 |
Cameroun | 1960 |
Gabon | 2022 |
Gambia | 1965, 2018 |
Ghana | 1957 |
Kenya | 1963 |
Swaziland | 1968 |
Lesotho | 1966 |
Malawi | 1964 |
Mauritius | 1968 |
Mozambique | 1995 |
Namibia | 1990 |
Nigeria | 1960, 1999 |
Rwanda | 2009 |
Seychellerne | 1976 |
Sierra Leone | 1961 |
Sydafrika | 1931, 1994 |
Togo | 2022 |
Uganda | 1962 |
Tanzania | 1961 |
Zambia | 1964 |
Bangladesh | 1972 |
Brunei | 1984 |
Indien | 1947 |
Malaysia | 1957 |
Maldiverne | 1982, 2020 |
Pakistan | 1947, 1989 |
Singapore | 1965 |
Sri Lanka | 1948 |
Antigua og Barbuda | 1981 |
Bahamas | 1973 |
Barbados | 1966 |
Belize | 1981 |
Canada | 1931 |
Dominica | 1978 |
Grenada | 1974 |
Guyana | 1966 |
Jamaica | 1962 |
Saint Lucia | 1979 |
Saint Kitts og Nevis | 1983 |
Saint Vincent og Grenadinerne | 1979 |
Trinidad og Tobago | 1962 |
Cypern | 1961 |
Malta | 1964 |
Storbritannien | 1926 |
Australien | 1931 |
Fiji | 1970, 1997, 2001, 2014 |
Kiribati | 1979 |
Nauru | 1968 |
New Zealand | 1931 |
Papua Ny Guinea | 1975 |
Samoa | 1970 |
Salomonøerne | 1978 |
Tonga | 1970 |
Tuvalu | 1978 |
Vanuatu | 1980 |
*Nogle lande er trådt ud af Commonwealth og så indtrådt igen; derfor kan der være angivet flere årstal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.