Faktaboks

Etymologi
Saint Vincent er navngivet af Christopher Columbus efter Sankt Vincent af Zaragoza, fordi opdagelsesdagen den 22. januar 1498 var helgenens festdag.
Officielt navn
Saint Vincent and the Grenadines
Dansk navn
Saint Vincent og Grenadinerne
Styreform
parlamentarisk demokrati under et konstitutionelt monarki, en del af Commonwealth
Hovedstad
Kingstown
Indbyggertal
110.800 (nationalt estimat, 2021)
Areal
390 km²
Indbyggere pr. km²
284 (2019)
Officielt/officielle sprog
engelsk, kreol-engelsk, fransk patois
Religion
protestanter 75 % (tilhængere af pinsebevægelsen 27,6 %, anglikanere 13,9 %, syvendedagsadventister 11,6 %, baptister 8,9 %, metodister 8,7 %, evangelisk-kristne 3,8 %, tilhængere af Frelsens Hær 0,3 %, presbyterianere/kongregationalister 0,3 %), ingen religion 7,5 %, romerskkatolske 6,3 %, rastafarier 1,1 %, Jehovas Vidner 0,8 %, andre 4,7 %, uspecificeret 4,7 % (2012)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 27. oktober (1979)
Statsoverhoved
kong Charles 3. (siden den 8. september 2022); repræsenteret af generalguvenør Susan Dougan (siden den 1. august 2019)
Statsminister
premierminister Ralph E. Gonsalves (siden den 29. marts 2001)
Møntfod
East Caribbean dollar
Symbol
Saint Vincent-papegøjen
Valutakode
XCD
Nationalsang
St. Vincent! Land So Beautiful! ('Saint Vincent! Så smukt et land!')
Engelsk navn
Saint Vincent and the Grenadines
Uafhængighed
den 27. oktober 1979 (fra Storbritannien)
Befolkningssammensætning
af afrikansk herkomst 71,2 %, af blandet herkomst 23 %, indfødte 3 %, indere 1,1 %, europæere 1,5 %, andet 0,2 % (2012)
BNP pr. indb.
46.820 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 69,6, kvinder 74,5 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,728 (2018)
Indeks for levevilkår, position
94 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
1,9 ton (2014)
Internetdomænenavn
.vc
Flag
.
.

Saint Vincent og Grenadinerne er en østat i Caribien, i De Små Antiller. Landet består af hovedøen St. Vincent med hovedstaden Kingstown og den nordlige del af øgruppen Grenadinerne med bl.a. Bequia og Mustique. Mange af småøerne er udbygget med turistfaciliteter, mens hovedøen er mindre præget heraf end de fleste andre øer i Antillerne.

Nationalflag

Flaget blev officielt indført i 1985 på grundlag af et flag, som blev antaget ved uafhængigheden i 1979. Den blå farve repræsenterer himlen og havet, den gule står for varme, Grenadinernes gyldne sand og befolkningens muntre sindelag, den grønne for øernes vegetation og folkets vitalitet. De tre romber (eng. diamonds) danner et V for Vincent og hentyder til tilnavnet "Antillernes perler".

Geografi

Øerne er alle af vulkansk oprindelse, og den aktive vulkan La Soufrière når 1234 m. Vulkanudbrud har flere gange begravet byer i aske. Øerne har tropisk klima præget af nordøstpassaten og med en regntid fra juli til oktober. I Saint Vincents bjergrige indre er der regnskov, mens småøerne har mere koralø-præget vegetation. Kun en mindre del af arealet er opdyrket; meget af dette benyttes til eksportafgrøder som bananer og anden frugt foruden specialprodukter som arrowroot (marantastivelse) og muskatnød. Landbruget kan ikke længere skabe tilstrækkelig beskæftigelse, og der har været en betydelig udvandring igennem en årrække. Landet er medlem af Organization of Eastern Caribbean States.

Engelsk er det officielle sprog, og især hovedøen er stadig præget af britisk kultur med eftermiddagste og kricket. Turismen er stigende; bl.a. besøges de talrige småøer af mange lystsejlere.

Historie

I 1498 anløb Columbus øen og kaldte den Saint Vincent. De følgende 150 år forsøgte hollandske, engelske og franske bosættere at etablere sig, men deres tiltag blev slået tilbage af de lokale caribere. Efter freden i Paris i 1763 overgik øen til Storbritannien. Med fransk støtte gjorde cariberne oprør i 1795, men året efter slog briterne oprøret ned og deporterede de resterende caribere til Belize og Roatán ud for Honduras' kyst. Arbejdet i sukkerplantagerne udførtes af afrikanske slaver frem til slaveriets ophævelse i 1834. I 1969 fik Saint Vincent internt selvstyre, og i 1979 blev landet en uafhængig stat inden for Commonwealth. Milton Cato (1915-1997) fra Arbejderpartiet blev landets første premierminister, men i 1984 kom Det Nye Demokratiske Parti til magten, og siden har kampen om regeringsmagten stået mellem de to partier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig