Faktaboks

Etymologi
Den spanske opdagelsesrejsende Ynigo Ortiz de Retez anvendte udtrykket Nueva Guinea om øen Ny Guinea (af hvilken Papua Ny Guinea udgør den østlige del) i 1545 efter at have bemærket, at lokalbefolkningen lignede folkene på Guineakysten i Afrika. Ordet papua stammer fra det malajiske ord papuah, der beskriver melanesiernes krusede hår.
Officielt navn
Papuaniugini
Dansk navn
Papua Ny Guinea
Styreform
parlamentarisk demokrati under et konstitutionelt monarki, en del af Commonwealth
Hovedstad
Port Moresby
Indbyggertal
8.776.109 (2019)
Totalareal
462 840 km²
Indbyggere pr. km²
19 (2019)
Officielt/officielle sprog
tok pisin (officielt, kreolsprog der er bredt forstået og anvendt), engelsk 1-2 % (officielt), hiri motu mindre end 2 % (officielt); der tales omkring 839 indfødte sprog på Papua Ny Ginea (omkring 12 % af verdens samlede); mange af sprogene tales af færre end 1000.
Religion
protestanter 64,3 % (evangelisk-lutherske 18,4 %, syvendedagsadventister 12,9 %, tilhængere af pinsebevægelsen 10,4 %, United Church 10,3 %, Evangelical Alliance 5,9 %, anglikanere 3,2 %, baptister 2,8 %, tilhængere af Frelsens Hær 0,4 %), romerskkatolske 26 %, andre kristne 5,3 %, ikkekristne 1,4 %, uspecificeret 3,1 % (2011)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 16. september (1975)
Statsoverhoved
Dronning Elizabeth II (siden den 6. februar 1952); repræsenteret af generalguvenør Sir Bob Dadae (siden den 28. februar 2017)
Statsminister
premierminister James Marape (siden den 30. maj 2019)
Møntfod
kina
Symbol
paradisfuglen
Valutakode
PGK
Nationalsang
O Arise All You Sons ('åh rejs jer alle I sønner')
Engelsk navn
Papua New Guinea, Independent State of Papua New Guinea
Uafhængighed
den 16. september 1975 (fra den australskadministrerede FN-forvaltning)
Befolkningssammensætning
melanesiere, papuanere, sorte, mikronesiere, polynesiere
BNP pr. indb.
17.590 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 61,4, kvinder 64,1 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,543 (2018)
Indeks for levevilkår, position
155 (2018)
Gini-koefficient
41,9 (2009)
CO₂-udledning pr. indb.
0,8 ton (2014)
Internetdomænenavn
.pg
Flag
.
.

Artikelstart

Papua Ny Guinea er en selvstændig stat inden for det britiske Commonwealth, der udgør den østlige halvdel af Ny Guinea og nærliggende øer. Landet rummer store naturkontraster; høje bjerge, brusende floder, tropiske regnskove og vidtstrakte sumpe gør store dele svært fremkommelige. Mange bjerglandsbyer kan kun nås til fods, og megen persontransport foregår med fly.

Minedrift er af stor betydning for landet, især guld og kobber. Flere steder foregår højteknologisk minevirksomhed klos op ad lokalsamfund, som først for nylig har fået kontakt med omverdenen. Splittelsestendenserne i det etnisk stærkt sammensatte samfund er store, og da administrationen er plaget af korruption, og arbejdsløsheden er særdeles høj i byerne, er samfundet i disse år præget af lovløshed og tæt på et socialt kollaps.

Nationalflag

Flaget blev officielt indført i 1971 og er tegnet af en lokal kunstner. Paradisfuglen står som symbol på landets enhed ... Læs videre om Papua Ny Guineas nationalflag.

Geografi

På Ny Guinea er der mod syd lavland, der afvandes af Fly River og andre floder. Geologisk og landskabsmæssigt er lavlandet en fortsættelse af Den Australske Plade. Læs videre om Papua Ny Guineas geografi.

Folkeslag

Befolkningen på Papua Ny Guinea er etnisk meget opsplittet. Næsten alle tilhører kristne menigheder. Læs videre om Papua Ny Guineas folkeslag.

Sprog

Af de over 800 oprindelige sprog er de fleste papuanske og tales især i højlandet, mens austronesiske sprog tales i kystområderne. Læs videre om Papua Ny Guineas sprog.

Forfatning

Landets forfatning er fra 1975. Som medlem af det britiske Commonwealth fra samme år har Papua Ny Guinea den britiske monark som statsoverhoved, repræsenteret ved en generalguvernør ... Læs videre om Papua Ny Guineas forfatning.

Kunst

Den rige traditionelle kunst omfatter bl.a. anefigurer, masker, fælleshuse og kropsudsmykning ... Læs videre om Papua Ny Guineas kunst.

Historie

De første grupper af mennesker er sandsynligvis kommet til det dengang sammenhængende landområde Ny Guinea-Australien over de smalle havstrømme fra Sydøstasiens øer for mere end 40.000 år siden. Læs videre om Papua Ny Guineas historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig