Papua Ny Guinea - geografi

.

Papua Ny Guinea. Dårligt konstrueret bro i Papua Ny Guinea. Broen er tæt på at styrte ned; den skaber erosion og forurener floden. Foto fra 2005.

.

Papua Ny Guinea - geografi, På Ny Guinea er der mod syd lavland, der afvandes af Fly River og andre floder. Geologisk og landskabsmæssigt er lavlandet en fortsættelse af Den Australske Plade. Længere mod nord ligger et centralt højland, der på sit bredeste sted omfatter parallelle bjergkæder og frugtbare dale, og som mod øst går over i den svært tilgængelige bjergkæde Owen Stanley Range. Højeste bjerg er Mt. Wilhelm i Bismarck Range (4509 m). Nord for det centrale højland findes en gravsænkning, som afvandes af floderne Sepik, Ramu og Markham, og ved nordkysten bjerge med højder på op til ca. 4000 m. I havet ud for Ny Guineas nordkyst dykker Salomonpladen ned (subduktion), samtidig med at der dannes en dybhavsgrav. Neddykningen er ledsaget af kraftig vulkansk aktivitet på New Britain og Bougainville. Umiddelbart nord for Ny Guinea danner toppe af aktive vulkaner en stribe øer, og øst for hovedøen ligger nogle øer, som geologisk set dels er en fortsættelse af bjergene på Ny Guinea, dels koraløer.

Papua Ny Guinea ligger lige syd for ækvator, og bortset fra i bjergene er klimaet overalt tropisk. Frost kan optræde fra ca. 2100 m højde. Det regner året igennem, men nedbørsmængden varierer med beliggenheden i forhold til NV-monsunen og SØ-passaten. Ved Port Moresby blæser SØ-passaten fra juni til oktober parallelt med kysten, og i disse måneder er der tørtid. Den naturlige plantevækst er her tropisk savanne med bl.a. eukalyptustræer, hvorimod de store lavlandsområder med helårsregn er bevokset med tropisk regnskov. Fra 900 m indtil ca. 3700 m er der bjergskove.

Dyrelivet er varieret med mange endemiske arter. Eftersom Ny Guinea indtil for ca. 10.000 år siden var en del af Det Australske Kontinent, er der store lighedspunkter mellem de to landes dyreliv (trækænguruer, myrepindsvin m.m.); landet er især kendt for sine farvestrålende paradisfuglearter. Insekterne er bl.a. repræsenteret ved ekstremt store arter, heriblandt verdens største sommerfugl med et vingefang på 28 cm.

I det meste af landet er jordbunden kraftigt udvasket og dermed sur og ufrugtbar. Det centrale højland, øen Bougainville og GazellehalvøenNew Britain har dog frugtbare vulkanske jorder, hvor der dyrkes kokos, kakao og oliepalmer.

Befolkning og erhverv

Indbyggertallet vokser med ca. 2,3% om året. Befolkningen er meget ujævnt fordelt. Områder med vulkanske bjergarter er tætbefolkede, mens der er en lille befolkningstæthed i bjergområder med stærkt udvaskede jorder og i de sumpede lavlandsområder. Ikke mindre end 85% af befolkningen bor på landet, men mange mennesker flytter til Lae og især til hovedstaden Port Moresby, som nu rummer næsten 1/2 mio. indb., heraf ca. 40% i slumkvarterer.

Befolkningen består af talrige etniske grupper, hvilket kan forklares med det svært fremkommelige terræn, hvor folkeslag igennem årtusinder har levet isoleret i bjergdale eller sumpskove, samtidig med at deres indbyrdes kontakt overvejende har været af fjendtlig karakter. Rituel kannibalisme hos fore-folket har i 1990'erne vakt særlig opmærksomhed, da forskning i den lokale kuru-sygdom førte til erkendelser om kvægsygdommen kogalskab og andre prionsygdomme.

Antallet af udlændinge har aldrig været stort; i 1997 var der ca. 24.000, heraf mange australiere.

Landbrug beskæftiger ca. 75% af befolkningen og bidrager med 27% af BNP; kun 1% af arealet er opdyrket. Afgrøderne varierer med naturbetingelserne, og tropiske knoldplanter (batater, yams, kassava o.a.) og bananer er de vigtigste fødeafgrøder. I højlandet er batater den altdominerende afgrøde. Frostskader og tørke i højlandet kan få høsten til at slå fejl, og befolkningens forsyning med fødevarer bliver i de værste tilfælde så kritisk, at det bliver nødvendigt med nødhjælpsforsyninger. I sumpede lavlandsområder er sago fra vildtvoksende sagopalmer fortsat en vigtig basisfødevare. Indtil 1950 var kopra og gummi stort set de eneste afgrøder, der blev eksporteret, men i lavlandet er man nu gået over til også at dyrke salgsafgrøder som kakao og oliepalmer, mens man i højlandet satser på kaffe, te og pyrethrum (til fremstilling af insektbekæmpelsesmiddel).

Fiskeriet er af stor betydning for den lokale kystbefolkning, men der er også et betydeligt kommercielt fiskeri efter tunfisk i farvandene omkring New Britain, og i Papuabugten fiskes efter barramundi, rejer og hummer.

Skovbrug. Over 70% af Papua Ny Guinea er dækket af skov, og efterspørgslen på tropiske træsorter har øget skovhugsten. Men da en stor del af regnskoven ligger afsides, vil der også fremover være megen regnskov i landet. Den største fældning finder sted på New Britain, hvor regnskoven mange steder er truet. Med EU-støtte er der nu påbegyndt projekter, der gør det muligt for en landsbys beboere at anskaffe sig transportable savværker, så de på en bedre måde kan udnytte skovens produkter.

Minedriften. I 1920'erne blev der fundet guld ved Bulolo i det centrale højland. Guldvaskningen foregik på store flydende pramme, hvis enkeltdele var blevet fløjet dertil. Senere er man gået over til brydning af kobbermalm og guld i store åbne brud ved Panguna på øen Bougainville samt ved Ok Tedi og Porgera i det centrale højland. Flere steder sker minedriften i konflikt med de lokale samfund, både mht. ejendomsretten til jorden og pga. forurening fra virksomhederne. I 1990'erne begyndte man i lavlandet ved Fly River at udvinde olie. Mod forventning blev der dog ikke fundet nye rentable oliefelter, og 1996-2001 faldt olieproduktionen til det halve.

Industrien er af begrænset omfang og især knyttet til land- og skovbrugets samt minedriftens produkter. Den øvrige industriproduktion retter sig mod hjemmemarkedet, men hæmmes af befolkningens forholdsvis beskedne købekraft. I alt bidrager industrien kun med ca. 9% af BNP. Produktionen af forbrugsvarer til hjemmemarkedet foregår især i Lae og Port Moresby.

Handel. Produkter fra minedriften udgør ca. 3/4 af eksporten; derudover eksporteres bl.a. tømmer, kaffe, kopra og palmeolie. De vigtigste samhandelspartnere er Australien og Japan.

Infrastruktur

Svært tilgængelige bjerge og lavland med mange floder gør det vanskeligt og kostbart at anlægge veje, og landet har ingen jernbaner. I 1967 blev man færdig med at anlægge Highland Highway mellem havnebyen Lae og Mt. Hagen i det centrale højland. Endnu er der ikke blevet anlagt en vej fra nord- til sydkysten af landet, så næsten al passagertrafik mellem hovedstaden Port Moresby og den øvrige del af landet må foregå med fly.

Læs mere om Papua Ny Guinea.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig