Ok Tedi, flod i Papua Ny Guinea. Ved floden ligger en guld- og kobbermine, en af verdens største. Den ligger i Star Mountains nær grænsen til Papua. Malmen koncentreres, opslæmmes og føres i en rørledning til flodhavnen Kiunga ved Fly River. Affaldsstoffer fra anlægget har medført omfattende forurening af floden, og der er blevet rettet international kritik mod virksomheden. Minen er planlagt til at være i drift indtil 2012.