Gazelle Peninsula, den nordlige del af øen New Britain i Papua Ny Guinea. Halvøen har stor vulkansk aktivitet og frugtbar jordbund, som bl.a. udnyttes til kakao- og kokosplantager; den er tætbefolket og blandt de mest udviklede regioner i PNG, bl.a. er vejnettet ret veludbygget. Hovedbyen Rabaul (8900 indb.; 2000) er bygget oven på en aktiv vulkan; små udbrud og jordskælv er dagligdag, og større har flere gange ført til store ødelæggelser i byen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.