Faktaboks

Etymologi
Landets navn er polynesisk 'syd, søndenvind'.
Også kendt som

Friendly Islands (tidligere)

Officielt navn
Tonga, Pule'anga Fakatu'i 'o Tonga
Dansk navn
Tonga
Styreform
konstitutionelt monarki
Hovedstad
Nuku'alofa
Indbyggertal
106.900 (FN-estimat (FAO), 2022)
Areal
720 km²
Indbyggere pr. km²
145 (2019)
Officielt/officielle sprog
tonga og engelsk 76,8 %, tonga, engelsk og andre sprog 10,6 %, kun tonga (officielt) 8,7 %, kun engelsk (officielt) 0,7 %, andre 1,7 %, ingen 2,2 % (2016). Dataet repræsenterer personer fra alderen fem, som kan læse og skrive simple sætninger på tonga, engelsk eller andre sprog.
Religion
protestanter 64,1 % (inkluderer tilhængere af Free Wesleyan Church 35 %, Free Church of Tonga 11,9 %, Church of Tonga 6,8 %, Assembly of God 2,3 %, syvendedagsadventister 2,2 %, tilhængere af Tokaikolo Christian Church 1,6 %, andre 4,3 %), mormoner 18,6 % , romerskkatolske 14,2 %, andre 2,4 %, ingen 0,5 %, uspecificeret 0,1 % (2016)
Nationaldag
Kong Tupou VI's officielle fødselsdag, den 4. juli (1959) (monarkens faktiske fødselsdag er den 12. juli 1959, men den 4. juli (2015) er den dag, hvorpå kongen blev kronet) og forfatningsdagen den 4. november (1875)
Statsoverhoved
Kong Tupou VI (siden den 18. marts 2012)
Statsminister
premierminister Pohiva Ti'i'onetoa (siden den 27. september 2019)
Møntfod
pa'anga
Symbol
et rødt kors på et hvidt felt
Valutakode
TOP
Nationalsang
Ko e fasi 'o e tu'i 'o e 'Otu Tonga ('kongen af Tongaøernes sang')
Engelsk navn
Tonga, Kingdom of Tonga
Uafhængighed
den 4. juni 1970 (fra det britiske protektorat)
Befolkningssammensætning
tonganere 97 %, personer med delvist tongansk ophav 0,8 %, andre 2,2 %, uspecificeret mindre end 0,1 % (2016)
BNP pr. indb.
26.051 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 68,4, kvinder 72,2 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,717 (2018)
Indeks for levevilkår, position
105 (2018)
Gini-koefficient
37,6 (2015)
CO₂-udledning pr. indb.
1,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.to
Flag
.
.

Tonga er et kongerige i Stillehavet. Landet består af flere øgrupper spredt ud over 260.000 km2 hav. Længst mod syd ligger hovedøen Tongatapu. 36 af de ca. 150 øer er beboede. Klimaet er tropisk og ret fugtigt; både temperaturer og årsnedbør øger fra syd mod nord. De nordlige øer rammes hyppigst af tropiske cykloner.

Befolkningen er polynesiere, og Tonga er på mange måder et meget traditionelt samfund, præget af nedarvede rettigheder og skikke og af den magtfulde konge og hans familie. Forskellige kristne kirker har stor betydning, og Tonga er et af de samfund, hvor hviledagen virkelig kommes i hu. Også traditionel klædedragt og hjemmefremstilling af kunsthåndværk er en del af hverdagen.

Landbrug og kystfiskeri producerer især til eget forbrug, men der satses på udvikling af eksportafgrøder som vanilje og squash til Japan og USA. Ejendomsforholdene er meget specielle, da jorden i princippet er kongens ejendom, og dyrkningsretten fordeles til landets adel og øvrige familier. Samme princip benyttes også ved mange ansættelser i offentlige stillinger, og i 1990'erne så man begyndende protester mod kongen og de enevældige traditioner.

Tongas økonomi er præget af bistand fra Commonwealthlande og Japan og af overførsler fra tonganere i udlandet. Turismen på Tonga er i vækst, bl.a. til Vava'u-øgruppen, hvis idylliske ankerpladser er meget populære blandt yachtturisterne i Stillehavet. Også de gode muligheder for at se pukkelhvaler på træk er en attraktion.

Geologi

Tonga udgøres af to næsten parallelle rækker af øer, der alle har vulkansk oprindelse. Den østlige ørække består af lave koraløer, hvis vulkanske kerne er borteroderet eller sunket under havniveau. Den vestlige ørække består af højere øer, hvis vulkanske kerne stadig rager op over havniveau. Disse øer består af yngre vulkaner, og fire af dem er stadig aktive. Økæderne ligger langs grænsen mellem to lithosfæreplader. Fra øst skydes Stillehavspladen ind under Den Indo-australske Plade. Den tilhørende vulkanisme har dannet Tongaryggen med dens mange øer og seamounts, mens der øst herfor er udviklet en dybhavsgrav, Tongagraven, med dybder ned til 10.882 m.

Nationalflag

Flaget blev officielt stadfæstet i 1875, men går tilbage til 1862. Det bestod oprindelig af et rødt kors i hvidt. For at kunne skelne det fra Røde Kors-flaget satte man det i en rød dug. Ifølge den daværende konge valgtes korset for at vise, at landet er kristent. Den røde farve skal symbolisere Kristi blod. Rød og hvid er også de polynesiske farver.

Sprog

Sproget tonga, der er et polynesisk sprog og tilhører den austronesiske sprogæt, er officielt sprog ved siden af engelsk. På øen Niuafu tales et polynesisk sprog, der er nærtbeslægtet med samoansk. Engelsk havde omkring 2000 en dominerende position i undervisning og medier.

Historie

Den gamle kongebolig i Nuko'alofa, 2008.

.

Som led i de polynesiske kulturers spredning i Stillehavet bosatte folk sig i ca. 1300 f.v.t. på Tonga; de fremstillede den karakteristiske lapita-keramik. Det forhistoriske samfund var stærkt lagdelt; senest fra 900-tallet e.v.t. herskede Tu'i Tonga, en høvdingelinje med uindskrænket magt i både religiøs og verdslig henseende. I 1200-tallet kontrollerede Tonga mange fjernere øer, men internt var der fra 1400-tallet tilbagevendende magtkampe mellem forskellige høvdingelinjer.

Hollandske skibe besøgte Tonga allerede fra 1616, men først efter 1773, da James Cook anløb øerne, som han navngav Friendly Islands, blev kontakten med europæerne permanent. Metodistmissionærer, som etablerede sig i 1826, spillede en afgørende rolle i afskaffelsen af den traditionelle religion, oprettelsen af kongedømmet og udviklingen af det moderne samfund; med støtte fra missionærerne lykkedes det en efterkommer af den gamle Tu'i Tonga-linje at overvinde konkurrerende høvdinge og blive enehersker som kong George Tupou 1., der regerede 1845-1993 (se også Tupou).

Tongas forfatning er fra 1875, og landets selvstændighed blev anerkendt af Tyskland, Storbritannien og USA i hhv. 1876, 1879 og 1888; alligevel blev Tonga i 1900 et britisk protektorat. I 1970 blev Tonga en uafhængig stat inden for Commonwealth. Det moderne samfund hviler på nedarvede traditioner, men har også inkorporeret mange elementer fra Vesten. Den tidligere forfatning gav kongen og høvdingene betydelig indflydelse, fx udpegedekongen visse ministre. Styret er blevet kritiseret for at være mangelfuldt i demokratisk henseende, og i 2006 kom det til omfattende uroligheder i Nuku'alofa. Presset på de begrænsede resurser er stort, og mange tonganere lever i dag i New Zealand, USA og Australien.

I 2010 besluttede kong Tupou 5., at der skulle indføres demokrati i landet. Der blev november samme år afholdt valg til et folkevalgt parlament; vælgerne skulle vælge 17 af de i alt 26 medlemmer af parlamentet, de resterende 9 var forbeholdt de adelige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig