De polynesiske sprog, der tilhører den oceaniske sproggruppe inden for den austronesiske sprogæt, opstod ved en udvandring fra Fiji til Tonga, Niue, Wallis og Futuna samt Samoa for ca. 3500 år siden. Derpå fulgte en senere udvandringsbølge lige efter begyndelsen af vor tidsregning fra Samoa til Marquesasøerne, hvorfra sprogene siden har spredt sig til resten af Polynesien.
Tidligere blev sprogene på Tonga, Niue, Wallis og Futuna samt Samoa regnet for vestpolynesiske sprog, mens de resterende sprog i Fransk Polynesien, Hawaii, Cookøerne, New Zealand og Påskeøen blev regnet for østpolynesiske sprog.
Senere analyser tegner et mere komplekst billede, og man anvender i dag ikke længere betegnelsen vestpolynesiske sprog, som andet end en samlebetegnelse for sprog i et bestemt geografisk område. I dag mener man, at sprogene på Tonga og Niue tilhører en gruppe for sig, som i grammatisk henseende er den mest konservative (den tongiske gruppe). Den første gruppe, som skilte sig ud, omfatter både samoansk samt de polynesiske outliers (den samoiske gruppe). Først derpå skilte de østpolynesiske sprog sig ud.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.