Opdelingen i vest- og østpolynesiske sprog afspejler koloniseringens kronologi. De vestpolynesiske sprog opstod på Tonga, Samoa eller Futuna, der ved 1. udvandring blev beboet af folk fra Fiji; her tales nu sprog, som er nærtbeslægtet med polynesisk. De østpolynesiske sprog opstod ved 2. udvandring til Marquesasøerne, men er senere blevet vidt udbredt. Ved 1. folkespredning bosatte polynesisktalende grupper sig først på Påskeøen, dernæst på Hawaii og Selskabsøerne og senere på New Zealand. Den 2. folkespredning fra Selskabsøerne til hhv. New Zealand og Hawaii er omdiskuteret.

.

De polynesiske sprog er en gruppe på ca. 35 nærtbeslægtede sprog, der tales af i alt ca. 700.000 mennesker på øerne i Polynesien i Stillehavet. Deres primære udbredelse udgør et trekantområde afgrænset af Hawaii i nord, New Zealand i syd og Påskeøen i øst. Desuden tales der en række polynesiske sprog i Mikronesien og Melanesien. Disse sidstnævnte er kendt om polynesiske outliers, da de tales uden for det polynesiske kerneområde.

Mange af de polynesiske sprog er indbyrdes forståelige. De største er samoansk, tahitiansk, tongansk og maori .

Slægtskab og historie

De polynesiske sprog, der tilhører den oceaniske sproggruppe inden for den austronesiske sprogæt, opstod ved en udvandring fra Fiji til Tonga, Niue, Wallis og Futuna samt Samoa for ca. 3500 år siden. Derpå fulgte en senere udvandringsbølge lige efter begyndelsen af vor tidsregning fra Samoa til Marquesasøerne, hvorfra sprogene siden har spredt sig til resten af Polynesien.

Tidligere blev sprogene på Tonga, Niue, Wallis og Futuna samt Samoa regnet for vestpolynesiske sprog, mens de resterende sprog i Fransk Polynesien, Hawaii, Cookøerne, New Zealand og Påskeøen blev regnet for østpolynesiske sprog.

Senere analyser tegner et mere komplekst billede, og man anvender i dag ikke længere betegnelsen vestpolynesiske sprog, som andet end en samlebetegnelse for sprog i et bestemt geografisk område. I dag mener man, at sprogene på Tonga og Niue tilhører en gruppe for sig, som i grammatisk henseende er den mest konservative (den tongiske gruppe). Den første gruppe, som skilte sig ud, omfatter både samoansk samt de polynesiske outliers (den samoiske gruppe). Først derpå skilte de østpolynesiske sprog sig ud.

De polynesiske sprogs struktur

De fleste polynesiske sprog har et meget enkelt lydsystem med fem vokaler, som findes i både korte og lange versioner, og ganske få konsonanter, i hawaiiansk helt ned til otte konsonanter. Stavelser består af en vokal enten alene eller med kun én forudgående konsonant, og det afspejles i gengivelsen af låneord; fx hedder 'marts' på hawaiiansk Malaki, lånt fra engelsk March, og Kilikimaki 'jul' kommer fra engelsk Christmas.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig