Påskeøen

Påskeøen. Overalt præger statuerne - kaldet Moai - billedet.

.

Påskeøen. Mange hoveder synes efterladte og halvfærdige. De blev alle udhugget fra samme sted og derefter flyttet.

.

Bent Bornstein, Ved Haga Roa

.

Fortid blandes med nutid, på Påskeøen

.

Statuer på Påskeøen.

.

Påskeøen, Isla de Pasqua, polynesisk Rapa Nui, lille ø af vulkansk oprindelse i det østlige Stillehav, tilhører Chile; 171 km2, 5761 indb. (2012). Påskeøen udgør et af hjørnerne i Den Polynesiske Trekant og er et af verdens mest afsidesliggende samfund. Frem til 2. Verdenskrig var øen helt præget af selvforsyningslandbrug og den stærke isolation. Siden opdagelsen af de mange stenstatuer har Påskeøen og dens kulturhistorie været genstand for grundige undersøgelser, og den har inspireret til talrige reportager, bøger og film.

Fra 1990'erne har Påskeøen været helt domineret af turisterhvervet. Transport til og på øen er fortsat kostbar ligesom alle leveomkostninger, men det lille samfund modtager årligt over 20.000 besøgende. Øen er nationalpark og er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Sprog

Påskeøen. Disse tre tegn stammer fra en af de få tydede indskrifter. Det første tegn forestiller en fugl med åben hånd på den ene vinge. At gribe med hånden hedder ma'u, men det næsten enslydende ord mau angiver flertal; tegnet betyder derfor 'fuglene'. Den erigerede penis th. på tegnet betyder, at fuglene har samleje med nogen, nemlig de næste tegn for fisk og sol. Oversættelsen er derfor 'Fuglene havde samleje med fisken og avlede Solen'.

.

På Påskeøen tales det polynesiske sprog rapanui, som tilhører den oceaniske sproggruppe. Det tales af ca. 3400, hvoraf 2/3 bor på Påskeøen og de øvrige på Tahiti og i Chile. Rapanui, der pga. øens isolerede beliggenhed har mange særpræg i grammatik og ordforråd, er det eneste polynesiske sprog, som har udviklet et eget skriftsystem, rongorongo; dette er ikke fuldt ud tydet, men sandsynligvis inspireret af europæiske skriftsystemer.

Historie

.

Påskeøen blev formentlig befolket fra andre øer i det østpolynesiske område ca. 300-500 e.Kr. Befolkningen udhuggede kæmpestatuer af vulkansk tuf og lod dem opstille, måske til ære for afdøde forfædre. De fleste statuer blev dog væltet under interne kampe på øen fra omkring 1680.

Da de første europæere anløb øen påskedag 1722, var der ca. 4000 indbyggere, men i 1870 var tallet faldet til 111 pga. hårdhændet arbejdshvervning, slaveraids og spredningen af epidemiske sygdomme. I 1888 annekterede Chile øen, og siden 1965 har indbyggerne haft chilensk statsborgerskab. Mange er udvandret til fastlandet, og der er et stigende krav om lempelse af det paternalistiske chilenske styre.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig