Maori er et polynesisk sprog, som tales af maorierne på New Zealand af ca. 60.000 mennesker. Det har været et af de officielle sprog på i New Zealand siden 1987. Kendskabet til sproget er stigende, og der gøres en aktiv indsats for at fremme brugen af det i New Zealand. Sproget er tæt beslægtet med rarotongansk og tahitiansk.

Maoris struktur

Maori har fem vokalfonemer og 10 konsonantfonemer. De fem vokalfonemer – a, e, i, o, u – findes i både korte og lange udgaver. De lange udgaver skrives med makron (en lige linje) over vokalen: ā, ē, ī, ō, ū.

Ordstillingen er verbum – subjekt – objekt.

Substantiver bøjes, med nogle få undtagelser, ikke i singularis/pluralis. I stedet kan singularis angives med den bestemte artikel te og pluralis med den bestemte artikel ngā.

Verber bøjes ikke for tempus, aspekt og modus. I stedet angives dette ved små grammatiske partikler, der som oftest stilles umiddelbart foran verbet, eksempelvis i for datid, kua for perfektivt aspekt og ka for inceptivt aspekt.

Verber bøjes dog for diatese: passiv angives ved et suffiks, der som oftest ender på -ia.

Låneord fra maori

Dansk har fået betegnelserne for fuglearterne kiwi, kea og kakapo (uglepapegøje) fra maori. På newzealandsk engelsk anvender man ofte som hilsen kia ora ('gid du må leve'), som ligeledes er lånt fra maori.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig