kiwier - Flyveløse, nataktive fugle fra New Zealand

Dværgkiwi (*Apteryx owenii*) findes som de fire andre kiwiarter kun på New Zealand. Deres nærmeste nulevende slægtninge er den australske emu og kasuarerne fra bl.a. New Guinea, Seram og New Britain samt Nordaustralien. Deres evolution og udbredelse hænger nøje sammen med kontinentaldriften, hvor New Zealands kiwier blev isoleret fra Australien under dannelsen af Det Tasmanske Hav. Kiwiernes nærmeste slægtninge er imidlertid de uddøde elefantfugle fra Madagascar, mens de ikke er nært beslægtede med de ligeledes uddøde moaer som også fandtes på New Zealand.

Jon Fjeldså.

Licens: Begrænset anvendelse

Kiwier er en familie og orden af strudsfugle med fem arter på New Zealand. Sammenlignet med andre strudsfugle er de små med en længde på 35-65 cm og en vægt på 0,9-3,5 kg; hunnerne er ca. 20% tungere end hannerne.

Faktaboks

Etymologi: Navnet kommer af maori kiwi, lydefterlignende
Også kendt som: Apterygidae, Apterygiformes

Hovedet er ret lille, øjnene små, og næbbet langt og svagt nedadbuet med næseborene placeret nær spidsen. Vingerne er rudimentære, mens benene er kraftige; fødderne har en bagtå og tre fremadrettede tæer med kraftige kløer. Fjerdragten er løs og hårlignende, og nær næbroden findes et antal børster, omdannede fjer, der tjener som følehår.

Levevis

Kiwier er natdyr med svagt syn, men veludviklet høre- og lugtesans. De er primært knyttet til tæt undervegetation i skov, men kan også finde sig til rette i andet terræn, blot jordbunden har en passende konsistens med mange smådyr, især regnorme, som er kiwiernes vigtigste føde.

Modsat andre strudsfugle er kiwier monogame og lever året rundt parvis i territorier. Her tilbringer de dagen i selvgravede eller naturlige huller. I yngletiden lægger hunnen 1-3 æg i et af territoriets mange huller; disse æg er kolossalt store, op til 25% af hunnens vægt, og lægges som regel med 3-4 ugers mellemrum. De ruges i 2-3 måneder af hannen alene eller af begge køn. Ungerne, som ligner små udgaver af de voksne, finder selv deres føde, men bliver i forældrenes territorium i nogen tid.

Trusler

Alle fem arter har fået indskrænket deres udbredelsesområde i takt med, at deres naturlige levesteder er blevet omdannet. Især ungerne bliver desuden ofte dræbt af indførte rovdyr som hunde, katte og lækatte. Ingen af arterne anses for akut truede, men den mindste af dem (dværgkiwi Apteryx owenii) overlever formentlig nu kun på nogle få mindre øer, hvortil den blev indført i 1900-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

strudsfugle

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Fugle

Morten Frederiksen

Ph.d., dr.scient., professor, Aarhus Universitet