Faktaboks

Indbyggertal
ca. 1700 (nationalt estimat, 2020)
Areal
260 km²

Niue, ø i det sydlige Stillehav 2200 km NØ for New Zealand; 258 km2, 1800 indb. (2001). Øen har hjemmestyre under New Zealand, og mange niueanere er flyttet dertil; befolkningstallet er faldende. Niue er en hævet koralø med kun begrænsede muligheder for landbrug; vigtigste afgrøde er kokosnødder. Egentligt erhvervsliv er meget svagt udviklet, og samfundet er helt afhængigt af overførsler fra New Zealand. Befolkningen bor i en række småbyer langs ringvejen rundt om øen; langt flest i hovedbyen Alofi. Flere initiativer for at skabe en økonomisk udvikling, herunder faciliteter for turister, er blevet hæmmet af øens isolerede beliggenhed, ringe størrelse og flere gange også af orkaners ødelæggelser. I 2004 blev Alofi genstand for omfattende skader forårsaget af orkanen Heta. En særlig lovgivning har siden 1994 gjort det muligt for Niue at blive et såkaldt offshore banking centre.

De første bosættere kom til Niue fra Samoa eller Østpolynesien for mere end 1000 år siden. I 1500-t. og senere har der været indvandringer fra Tonga. James Cook, der som den første europæer besøgte øen i 1774, kaldte den Savage Island under indtryk af beboernes udseende og fjendtlige adfærd. I 1854 var kristendommen udbredt på hele øen, og i 1860'erne blev den flere gange hjemsøgt af skibe på jagt efter arbejdskraft. Niue blev i 1900 et britisk protektorat, som dog allerede i 1901 blev overdraget til New Zealand. I 1974 fik Niue hjemmestyre under New Zealand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig