Faktaboks

Etymologi
Navnet Tuvalu kommer af polynesisk tu 'stå, eksistere' og valu 'otte', egentlig 'enhed af otte øer'.
Officielt navn
Tuvalu
Dansk navn
Tuvalu
Styreform
parlamentarisk demokrati under et konstitutionelt monarki, en del af Commonwealth
Hovedstad
Fongafale
Indbyggertal
10.700 (nationalt estimat, 2021)
Areal
30 km²
Totalareal
Økonomisk havzone 750.000 km²
Indbyggere pr. km²
388 (2019)
Officielt/officielle sprog
tuvaluansk (officielt), engelsk (officielt), samoansk, kiribatisk (på øen Nui)
Religion
protestanter 92,4 % (inkluderer tilhørere af Congregational Christian Church of Tuvalu 85,7 %, Brødremenigheden 3 %, syvendedagsadventister 2,8 %, tilhængere af Assemblies of God 0,9 %), bahaier 2 %, Jehovas Vidner 1,3 %, mormoner 1 %, andre 3,1 %, ingen 0,2 % (2012)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 1. oktober (1978)
Statsoverhoved
kong Charles 3. (siden den 8. september 2022); repræsenteret af generalguvernør Iakoba Taeia Italeli (siden den 16. april 2010)
Statsminister
premierminister Feleti Teo (siden den 26. februar 2024)
Møntfod
australsk dollar
Symbol
maneapaen (et oprindeligt mødehus)
Valutakode
AUD
Nationalsang
Tuvalu mo te Atua ('Tuvalu for den almægtige')
Engelsk navn
Tuvalu
Uafhængighed
den 1. oktober 1978 (fra Storbritannien)
Befolkningssammensætning
tuvaluanere 86,8 %, tuvaluanere/kiribatiere 5,6 %, tuvaluanere/andre 6,7 %, andre 0,9 % (2012)
BNP pr. indb.
25.880 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 67,4, kvinder 71,9 år (2010)
Indeks for levevilkår, HDI
0,000 (2018)
Indeks for levevilkår, position
(2018)
Gini-koefficient
39,1 (2010)
CO₂-udledning pr. indb.
0,9 (2019)
Internetdomænenavn
.tv
Flag
.
.

Tuvalu er en østat i Stillehavet og et af verdens allermindste lande. Tuvalu består af ni små, lavtliggende koralrev, der ligger som perler på en lidt krøllet 400 km lang snor. Treaf øerne er rev-øer, mens seks er ægte atoller. Halvdelen af befolkningen bor på den meget tætbefolkede hovedø Funafuti. Med en største højde på 5 m.o.h. er østaten blandt de mest udsatte for klimaforandringerne. Indbyggerne er kristne, og mange kirkesamfund er repræsenteret.

Økonomi

Den lokale økonomi er præget af kystfiskeri og lidt landbrug til selvforsyning. Fødevareforsyningen består for en stor del af importeret konserves, og som i andre af regionens små lande har nye og usunde spisevaner medført, at sukkersyge er vidt udbredt. Udenrigsøkonomien er domineret af bistandsmidler fra især Japan og Australien foruden overførsler fra tuvaluanere i udlandet. Skønsmæssigt 20 procent af den mandlige befolkning arbejder på andre Stillehavsøer og som søfolk i alverdens handelsflåder. Hertil kommer indtægter fra licensaftaler med bl.a. taiwanesiske fiskere i landets 750.000 km2 store havretszone. En meget speciel niche udgør et lukrativt salg af internetadresser med Tuvalus domænenavn tv. Virksomheden varetages af et amerikansk firma.

Begrænsninger for den økonomiske udvikling

Det er vanskeligt at få øje på muligheder for egentlig økonomisk udvikling i mikronationen. De enkelte øer er for små og afstanden imellem dem for store til, at det kan svare sig at opretholde forbindelse med fragt- og passagerskibe, og den økonomiske basis er for lille til at understøtte de funktioner, der normalt hører til en selvstændig stat. Det samlede BNP er således mindre end omsætningen i en mindre dansk virksomhed. Heller ikke turisme, som ellers er en vækstbranche i de fleste Stillehavslande, synes at have væsentlige muligheder.

Klimaforandringerne

Tuvalu vil være blandt de første små østatssamfund, hvis eksistensgrundlag kan fjernes af stigende havvandsstand og saltvands ødelæggelse af ferskvand. Østatens udsathed på trods af et meget lavt bidrag til den globale opvarmning har ført til en aktiv udenrigspolitik orienteret mod at blande sig i den internationale klimadebat og kampen for at få udledningerne reduceret.

Tuvalu har også igangsat en udvikling af en kopiversion af Tuvalu i det virtuelle univers på metaverse. Tanken er, at hvis Tuvalu en dag må evakueres, fordi øerne bliver ubeboelige, skal øboerne kunne følge et ølivsunivers ved siden af deres tilværelse i et påtvunget eksil.

Nationalflag

.

Flaget blev antaget efter en konkurrence og hejstes officielt første gang i 1978. Union Jack i hjørnet skal vise tilknytningen til Commonwealth. Statens ni øer i Stillehavet er symboliseret ved stjernerne og det blå felt. Stjernernes placering svarer til øernes i havet. Landet antog i 1995 et nyt flag, men gik i 1997 tilbage til det oprindelige.

Sprog

Unge tuvaluanere spiller rugby på landingsbanen

Tuvalus meget lille areal gør det nødvendigt at udnytte det maksimalt. Her bruger nogle unge lufthavnens landingsbane til at spille rugby, som er en meget stor sport i Polynesien.

Af /https://www.flickr.com/photos/mikecogh/28585645720/.
Licens: CC BY SA 2.0

Hovedparten af befolkningen taler det vestpolynesiske sprog tuvaluansk, som sammen med engelsk er officielt sprog, mens ca. 5 procent taler det mikronesiske sprog kiribati. Ordforrådet er stærkt påvirket af samoansk, der indtil 1945 var undervisningssprog på øerne. Se også polynesiske sprog.

Historie

Der er fundet tegn på, at øerne kan være besøgt og måske koloniseret for flere årtusind siden. Tuvalu blev sandsynligvis taget i besiddelse i 1300-tallet af indvandrere fra Samoa og senere af mindre grupper fra Tonga, de nordlige Cookøer, Fiji og Gilbertøerne. Livet på de små atoller var nøje tilpasset de territoriale og økologiske begrænsninger.

Spanske skibe fik øerne i sigte allerede i 1500-tallet, men kontakten med europæerne blev først af betydning fra 1820'erne, da hvalfangere og handelsmænd begyndte at komme. Befolkningen decimeredes af fremmede sygdomme, og i 1863 bortførte arbejdshververe fra Peru ca. 400 mennesker, mere end 10 procent af den samlede befolkning. For at finde beskyttelse mod lignende overgreb sluttede folk op om de britiske missionærer.

Under navnet Elliceøerne blev Tuvalu i 1892 et britisk protektorat og fra 1916 en del af kolonien Gilbert- og Elliceøerne. Efter uenigheder mellem de to øgruppers befolkninger deltes kolonien i 1976 i to, og i 1978 blev Tuvalu uafhængig. Landet blev i 2000 FN's 189. medlem og samtidig fuldbyrdet medlem af Commonwealth.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig