dominion

Dominion, område med udstrakt selvstyre inden for det tidligere Britiske Imperium.

Betegnelsen blev anvendt første gang, da de nordamerikanske provinser under navnet Canada i 1867 blev slået sammen i en føderation med eget parlament.

Senere fik andre britiske bosættelseskolonier samme status, fx Australien 1901, New Zealand 1907 og Sydafrika 1910, og efter 1. Verdenskrig fik disse dominions selvstændig repræsentation i Folkeforbundet.

På Imperiekonferencen i 1926 blev dominions omtalt som selvstyrende og ligeværdige samfund inden for imperiet med fælles troskab mod den britiske krone. Denne definition blev lovfæstet i Westminsterstatutten 1931, og det blev formelt anerkendt, at parlamenterne i de nævnte lande samt i Newfoundland og Den Irske Fristat kunne lovgive uden indblanding fra det britiske parlament.

I 1947 faldt betegnelsen bort til fordel for medlem af Commonwealth of Nations; denne status blev efter 1949 også gjort forenelig med en republikansk styreform.