Newfoundland.

.

Newfoundland and Labrador, indtil 2001 New Foundland, provins i Canada, som omfatter øen Newfoundland og dele af Labradorhalvøen; 405.720 km2, 515.000 indb. (2011), heraf 95% af britisk herkomst. Hovedstad og største by er St. John's (106.000 indb.). Optaget i føderationen i 1949 som den 10. provins.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Newfoundland kommer af engelsk new found land 'det nyfundne land'.

Newfoundland and Labrador er en økonomisk tilbagestående og tyndtbefolket provins, som siden 2. Verdenskrig og især fra 1980'erne har været præget af arbejdsløshed og udvandring; siden 1984 er befolkningstallet faldet med ca. 65.000. De fleste indbyggere, lokalt kaldet newfies, bor på øen Newfoundland dels i hovedbyerne St. John's, Corner Brook, Gander og Grand Falls, dels i talrige fiskerlejer langs de indskårne klippekyster. Labrador dækkes af skove og er næsten ubeboet bortset fra isolerede bopladser ved kysten samt enkelte minebyer og flybasen Happy Valley-Goose Bay (se også Labrador).

Indtil midten af 1980'erne var fiskeri det bærende erhverv, og fangsterne blandt de største i Canada (torsk, sild, fladfisk, hummer). Bortset fra havbrug er fiskeriet og fiskeindustrien siden blevet stærkt reduceret, bl.a. som følge af overfiskning og kvoteringer på Newfoundlandbankerne. I dag er offshore olieindvinding det økonomisk vigtigste erhverv og tegner sig for 44% af provinsens eksport (2003). Andre vigtige erhverv er træ- og papirindustri, minedrift, især jernmalm i Labrador, og skaldyrsfiskeri. Provinsen er velforsynet med billig elektricitet fra mange vandkraftværker, og store forhåbninger knytter sig til udvindingen af olie og naturgas fra offshorefelter. Landbrug optager kun 0,1% af arealet og er af marginal betydning.

Øen udgør den nordlige fortsættelse af Appalacherne og består af et forholdsvis lavt, istidspræget bjerglandskab med de højeste partier i Long Range i vest (ca. 800 m).

Klimaet er de fleste steder nedbørsrigt og blæsende med kølige somre og meget kolde vintre, især i det indre af Labrador. Atlanterhavskysten er ofte indhyllet i tåge og under indflydelse af den kolde Labradorstrøm, som fra december til maj fører store mængder drivis med sig.

Historie

Newfoundland var oprindelig beboet af inuitter. Arkæologiske fund ved L'Anse-aux-Meadows vidner om nordboers kortvarige bosættelser omkring år 1000. I 1497 blev Newfoundland genopdaget af Giovanni Caboto, og i 1500-t. blev der gjort store fiskefangster på Newfoundlandbankerne. En engelsk koloni anlagdes i 1583 ved det nuværende Saint John's; andre kolonier måtte opgives, ikke mindst fordi den engelske stat af økonomiske og militære årsager fra 1699 forbød bosættelser, der ikke var direkte forbundet med fiskeriet. I 1700-t. var der gentagne sammenstød mellem franske og britiske interesser.

Det britiske overherredømme blev anerkendt ved Utrechtfreden i 1713, men Frankrig fik ved Parisfreden i 1783 rettigheder på nord- og vestkysten. Først i 1824 godkendte Storbritannien en egentlig kolonisering.

Området, der i 1825 fik tillagt Labradors kyst, opnåede selvstyre i 1855. I 1934 fik Newfoundland status af britisk koloni, og efter to folkeafstemninger blev området i 1949 tilsluttet Canada; provinsens nuværende navn indførtes først 2001.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig