Faktaboks

Etymologi
Seychellerne er navngivet af den franske kaptajn Corneille Nicholas Morphey i 1756 efter den franske finansminister Jean Moreau de Séchelles.
Officielt navn
Seychelles, Republic of Seychelles
Dansk navn
Seychellerne
Styreform
præsidentiel republik
Hovedstad
Victoria
Indbyggertal
98.500 (nationalt estimat, 2020)
Areal
460 km²
Indbyggere pr. km²
212 (2019)
Officielt/officielle sprog
seychellisk kreolsk (officielt) 89,1 %, engelsk (officielt) 5,1 %, fransk (officielt) 0,7 %, andre 3,8 %, uspecificerede 1,4 % (2010)
Religion
katolikker 76,2 %, protestanter 10,5 % (heriblandt anglikanere 6,1 %, pinsebevægelsen 1,5 %, syvendedagsadventister 1,2 %, andre protestanter 1,7 %), andre kristne 2,4 %, hinduister 2,4 %, muslimer 1,6 %, andre ikke-kristne 1,1 %, ingen religion 0,9 %, uspecificerede 4,8 % (2010)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 29. juli (1976) og forfatningsdagen den 18. juli (1993)
Statsoverhoved
præsident Wavel Ramkalawan (siden den 26. oktober 2020); præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef.
Møntfod
rupee
Symbol
dobbeltkokosnødden
Valutakode
SCR
Nationalsang
Koste Seselwa ('forén jer, seychellere')
Engelsk navn
Seychelles, Republic of Seychelles
Uafhængighed
den 29. juni 1976 (fra Storbritannien)
Befolkningssammensætning
kreoler (af blandet afrikansk, asiatisk og europæisk ophav) 89 %, indere 5 %, malagassere 3 %, kinesere 2 %, andre 1 %
BNP pr. indb.
103.500 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 69,6, kvinder 77,0 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,801 (2018)
Indeks for levevilkår, position
62 (2018)
Gini-koefficient
46,8 (2013)
CO₂-udledning pr. indb.
5,2 ton (2014)
Internetdomænenavn
.sc
.
.
.

Seychellerne er en øgruppe og selvstændig republik i Det Indiske Ocean; de 115 øer ligger spredt ud over et 1,3 mio. km2 stort havområde nord for Madagaskar. 90 procent af befolkningen bor på hovedøen Mahé og de nærliggende øer. Som noget usædvanligt for oceaniske øer består de af granit, mens de spredtliggende småøer er sparsomt beboede koraløer og atoller. Den isolerede beliggenhed har skabt en unik flora og fauna, og Seychellerne er kendt som et eksklusivt tropisk ferieparadis.

Nationalflag

Flaget blev officielt indført i 1996. Det er Seychellernes tredje flag siden uafhængigheden, og det er i sin tegning ulig alle andre nationalflag. Hver farve stammer fra de ledende politiske partiers farver: Det Demokratiske Partis blå og gule farver samt SPUP's (nu SPPF's) røde, hvide og grønne farver.

Geografi

Seychellerne er forskånet for tropiske cykloner og har et tropisk klima uden større årstidsvariationer; dog giver monsunvindene anledning til at skelne mellem to årstider: en tør og køligere tid fra maj til oktober og en varm og fugtig sæson fra december til marts. Med sit ret fugtige klima og gennemsnitlige temperaturer mellem 24 °C og 31 °C har øerne en overdådig vegetation. Traditionelt er jorden blevet udnyttet til selvforsyning og pga. beliggenheden fjernt fra markeder kun i ringe udstrækning til eksport. Der har dog været plantager med bl.a. te, kanel, kokos og vanilje til eksport. Dette har sammen med et betydeligt fiskeri udgjort eksportindtægterne med tunfisk på dåse som vigtigste enkeltvare. I 1990'erne har turisme udgjort en stigende del af valutaindtjeningen og BNP; fra ca. 60.000 turister om året i 1980'erne steg antallet til 130.000 i 1997. Herefter stagnerede antallet, og selv om regeringen har investeret i sektoren synes det vanskeligt at styrke turistindustrien yderligere. Den økonomiske udvikling er dog stadig stærkt afhængig af indtægterne fra sektoren, som omkring 2000 beskæftigede 30 procent af arbejdsstyrken og i 2003 bidrog med 17 procent af landets nationalprodukt. Efter 2000 fik fiskeindustrien voksende betydning, da den udvidedes med en af verdens største fabrikker til produktion af tun på dåse. I 2004 indgik Seychellerne og EU en omfattende fiskeriaftale for at øge fangsten og den lokale beskæftigelse samt indføre mere bæredygtige fangstmetoder.

Befolkningen er meget blandet med baggrund i indvandring fra Europa, Afrika og Asien. Størstedelen hører til den romerskkatolske kirke. 45 procent af indbyggerne er under 20 år, og befolkningstallet stiger jævnt med en årlig vækst på ca. 1 procent.

Dyre- og plantelivet er meget artsrigt. De store granitøer blev dannet under kontinentaldriften, da Indien blev adskilt fra Afrika, og på øerne findes arter, der kan føres tilbage til denne deling. På Seychellerne har disse fået lov til at udvikle sig i isolation, og 75 af de ca. 1100 plantearter er endemiske. En af de mest kendte, coco de mer (se dobbeltkokosnød), findes på øen Praslin. Voksestedet er ligesom Aldabra udnævnt til UNESCO World Heritage Site, og i alt er halvdelen af øernes areal udlagt som nationalparker eller har anden naturbeskyttet status; hertil kommer beskyttede havområder.

Sprog

Det franskbaserede seychellisk kreol eller seselwa, der er modersmål for den indfødte befolkning, erstattede i 1981 engelsk og fransk som officielt sprog.

Historie

Øerne var antagelig kendt af arabiske sømænd, da Vasco da Gama i 1502 så Amiranterne sydvest for hovedøerne. I 1609 gik en ekspedition fra det britiske East India Company i land på de ubeboede øer, men de blev først koloniseret, efter at Frankrig i 1756 havde annekteret dem. I forbindelse med Revolutions- og Napoleonskrigene overtog Storbritannien øerne i 1814. Økonomien var især baseret på bomuldsproduktion indtil slaveriets ophævelse i 1833-1834, hvorefter man gik over til mindre arbejdskraftkrævende afgrøder. I 1903 blev Seychellerne en britisk kronkoloni.

Ønsket om uafhængighed vandt først for alvor gehør efter dannelsen i 1964 af Seychelles People's United Party (SPUP/SPPF); øerne fik selvstyre i 1975 og blev selvstændige året efter. Den første præsident, den konservative James R. Mancham (1939-2017), blev afsat ved et kup i 1977. Han efterfulgtes af premierminister Albert René fra SPUP, som i 1979 gjorde landet til en socialistisk etpartistat. René overlevede flere kupforsøg, inden Seychellerne fra begyndelsen af 1990'erne atter blev demokratisk. Han blev genvalgt i 1998 og igen i 2001. René trådte tilbage i 2004 og blev afløst af den tidligere vicepræsident James Michel (f. 1944) frem til det næste valg i 2006. Dette blev vundet af James Michel, som genvandt præsidentposten ved valget i 2011. René opretholdt dog en stærk magtposition som formand for SPUP, og skiftet på præsidentposten betød ikke umiddelbart nogen ændring i regeringens politik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig