Faktaboks

Etymologi
Navnet betyder 'malaysiernes land'.
Officielt navn
Malaysia
Dansk navn
Malaysia
Styreform
føderalt parlamentarisk konstitutionelt monarki
Hovedstad
Kuala Lumpur
Indbyggertal
31.949.777 (2019)
Totalareal
330 323 km²
Indbyggere pr. km²
97 (2019)
Officielt/officielle sprog
malajisk (officielt), engelsk, kinesisk (kantonesisk, mandarin, hokkien, hakka, hainan, fuzhou), tamil, telugu, malayalam, panjabi, thai; i Malaysia tales 134 sprog – 112 indfødte sprog og 22 ikkeindfødte sprog.
Religion
muslimer (officiel religion) 61,3 %, buddhister 19,8 %, kristne 9,2 %, hinduer 6,3 %, kongfuzianister, taoister, andre traditionelle kinseiske religioner 1,3 %, ingen 0,8 %, andre 0,4 %, uspecifieret 1 % (2010)
Nationaldag
uafhængighedsdagen (eller Merdeka) den 31. august (1957) (uafhængighed fra Britisk Malaya) og den 16. september (1963) (dannelse af Malaysia)
Statsoverhoved
Kong Sultan Abdullah Sultan Ahmad Shah (siden den 24. januar 2019)
Statsminister
premierminister Tan Sri Muhyiddin Yassin (siden den 1. marts 2020)
Møntfod
ringgit
Symbol
tigeren, hibiscusblomsten
Valutakode
MYR
Nationalsang
Negaraku ('mit land')
Uafhængighed
den 31. august 1957 (fra Storbritannien)
Befolkningssammensætning
malajer 57 %, kinesere 25 %, indere 7 %, indfødte folk (bl.a. orang asli, iban, dayaker) 4 %, andre 7 %
BNP pr. indb.
65.630 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 73,0, kvinder 77,2 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,804 (2018)
Indeks for levevilkår, position
61 (2018)
Gini-koefficient
41,0 (2015)
CO₂-udledning pr. indb.
8,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.my
Flag
.
.

Artikelstart

Malaysia er en forbundsstat i Sydøstasien, som består af to geografisk adskilte områder: Vestmalaysia (eller Peninsular Malaysia) på Malaccahalvøen og delstaterne Sarawak og SabahBorneos nordkyst. Landet var tidligere britisk koloni med rolle som leverandør til verdensmarkedet af råvarer som tin, gummi og tømmer. Siden 1970'erne har Malaysia imidlertid været én af verdens hurtigst voksende økonomier med stor industriproduktion af især elektronik.

Befolkningen rummer tre store etniske grupper (malajer, kinesere og indere) og dermed tre store religioner (islam, buddhisme og hinduisme), og en stabil balance mellem disse grupper har officielt været et bærende element i landets politik siden selvstændigheden. Reelt har der dog især tidligere været tale om betydelige skævheder med malajerne som politisk og kineserne som økonomisk dominerende grupper.

Nationalflag

Flaget blev officielt indført i 1963. De 14 striber og stjernens takker står for forbundsregeringen og de 13 stater i unionen. Læs mere om Malaysias nationalflag.

Geografi

Der er store forskelle mellem Vestmalaysia og delstaterne Sarawak og Sabah på Borneo. Det økonomiske og politiske tyngdepunkt ligger omkring den hastigt voksende hovedstad, Kuala Lumpur ... Læs mere om Malaysias geografi.

Sprog

Der tales talrige forskellige sprog i Malaysia, og de fleste indbyggere er tosprogede eller endda tresprogede. Læs mere om Malaysias sprog.

Religion

Islam kom i slutningen af 1300-tallet til Malaccahalvøen, der blev et vigtigt islamisk center; islam er fortsat den vigtigste religion blandt malajerne. Læs mere om religion i Malaysia.

Forfatning

Malaysia er en forbundsstat med 13 stater. Forfatningen er fra 1957 med ændringer fra 1983. Den lovgivende magt ligger hos et tokammerparlament ... Læs mere om Malaysias forfatning.

Politiske partier

Forbundsregeringen har siden uafhængigheden været båret af to store partikoalitioner: Alliancen 1957-1974 og Den Nationale Front fra 1974. Læs mere om Malaysias politiske partier.

Økonomi

Malaysia tilhører gruppen af dynamiske asiatiske lande, som siden begyndelsen af 1980'erne har gennemgået en hurtig strukturel omstilling af økonomien og samtidig oplevet meget høje vækstrater på knap 10 procent om året. Læs mere om Malaysias økonomi.

Sociale forhold

Malaysia har forsøgt at føre en aktiv politik for at reducere økonomiske skel mellem forskellige befolkningsgrupper. Læs mere om de sociale forhold i Malaysia.

Sundhedsforhold

Fra 1970 til 1996 er middellevetiden for mænd steget fra 60 til 70 år. De tilsvarende tal for kvinder er 63 og 74 år. Læs mere om sundhedsforholdene i Malaysia.

Uddannelse

Det er et mål for uddannelsessystemet at integrere landets forskellige religiøse, etniske, regionale og sproglige grupper. 16,5 procent af den voksne befolkning er analfabeter (1995). Læs mere om Malaysias uddannelsessystem.

Massemedier

Pressens mangfoldighed er mindre i Malaysia, end de 33 dagblade antyder. De større bladhuse har nær forbindelse til regeringspartierne, og avisernes udgivelsestilladelse skal fornyes hvert år. Læs mere om Malaysias massemedier.

Kunst og arkitektur

I den malaysiske arkitektur indgår mange stilarter: nationale, hinduistiske, buddhistiske, islamiske og vestlige. Få bygninger fra før 1800-tallet er fuldstændig bevaret ... Læs mere om Malaysias kunst og arkitektur.

Litteratur

Litteraturen før 1900 er en blanding af hinduistisk, muslimsk og lokal tradition. Den er fra 1600-tallet og fremad nedskrevet af muslimske lærde på jawi (arabisk skrift tillempet det malajiske sprog). I fortællinger, hikayat, og krøniker, sejarah, befæstedes fyrstens magt og troen på islam. Læs mere om Malaysias litteratur.

Forhistorie

I Kota Tampan er ved floden Perak udgravet simple redskaber, lavet af vandrullede kvartsitsten. De er indlejret i aske fra vulkanen Toba på Sumatra, hvis sidste store udbrud dateres til ca. 74.000 år før nu. Læs mere om Malaysias forhistorie.

Historie

I løbet af 100- og 200-tallet e.v.t. voksede en række små malajkongedømmer frem, samtidig med at indisk religion, politik og kultur fik stigende betydning. Læs mere om Malaysias historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig