Islam kom i slutningen af 1300-tallet til Malaccahalvøen, der blev et vigtigt islamisk center; islam er fortsat den vigtigste religion blandt malajerne. Den er statsreligion, men enhver kan frit dyrke sin tro.

Malajerne følger islams regler, men der findes elementer af tidligere religion, dels hinduisme, dels ældre religion i visse ritualer. I nyere tid er der opstået bevægelser for en fornyelse af islam; nogle vil rense islam for ikke-islamiske træk, mens andre arbejder for at oprette en islamisk stat.

Malaysias kinesiske befolkningselement bekender sig til en blanding af buddhisme, konfucianisme og daoisme, mens de fleste indere er hinduer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig