Malaysia – geografi, Der er store forskelle mellem Vestmalaysia og delstaterne Sarawak og Sabah på Borneo. Det økonomiske og politiske tyngdepunkt ligger omkring den hastigt voksende hovedstad, Kuala Lumpur, beliggende på den sydlige del af halvøen, mens de østlige delstater har en mere perifer betydning.

Befolkning

Over 4/5 af befolkningen bor i det ret tætbefolkede Vestmalaysia, mens Sabah og især Sarawak er tyndtbefolkede. Befolkningen er etnisk sammensat. 50% af landets indbyggere er malajer. De bor overvejende i Vestmalaysia, taler landets officielle sprog, bahasa malaysia, og følger statsreligionen islam. Malajerne er traditionelt agerbrugere og bor i byer, kampong, hvor husene er bygget på pæle; de er med den hastige industrialisering i stort tal flyttet til storbyerne. Etniske kinesere udgør god 23%. De stammer fra indvandrere, som kom til området omkring 1900, primært for at arbejde i tinminerne. Mange blev efterhånden handelsmænd, og tidligere var detailhandlen i landet på kinesiske hænder. Indvandringen skete fra forskellige sydkinesiske provinser med hver sin karakteristiske dialekt; kun 9% angives nu at tale kinesisk. Det indiske mindretal udgør 7% og består især af tamiler, efterkommere af de arbejdere, som briterne indførte til kaffe- og gummiplantagerne. I Vestmalaysia findes ca. 60.000 af den oprindelige befolkning, orang asli. I Østmalaysia er der færre indere, men her findes flere oprindelige stammefolk; iban er det største (3%). De er bl.a. kendt som tidligere hovedjægere og for deres langhuse. Mange lever fortsat som svedjebrugere. Andre bemærkelsesværdige grupper er bidayuh i Sarawak samt bajau, murut og dusun, hovedsagelig i Sabah.

Erhverv

Ligesom befolkningssammensætningen afspejler også landskabet og produktionen landets historiske rolle som leverandør til verdensmarkedet af en række vigtige råvarer. Med ilandenes øgede urbanisering i 1900-t. voksede behovet for tin til fødevareindustriernes dåseprodukter. Britisk Malaya rummede store, lettilgængelige forekomster på Malaccahalvøen (se Kinta), og landet blev hurtigt verdens største tineksportør. Nu er de lettilgængelige forekomster i delstaten Perak opbrugt, og under konkurrencen fra andre lande med lavere udvindingsomkostninger er den malaysiske tinproduktion i 1990'erne kun af marginal betydning.

Stater og territorier i Malaysia

stater hovedstad indbyggere (1000) areal (km2)
Vestmalaysia
Johor Johor Baharu 2107 18986
Kedah Alor Setar 1412 9426
Kelantan Kota Baharu 1221 14943
Melaka Melaka 583 1650
Negeri Sembilan Seremban 724 6643
Pahang Kuantan 1056 35965
Penang George Town 1141 1031
Perak Ipoh 2222 21005
Perlis Kangar 187 795
Selangor Shah Alam 1981 7956
Terengganu Kuala Terengganu 752 12955
Østmalaysia
Sabah Kota Kinabalu 1737 73711
Sarawak Kuching 1648 124449
føderale territorier
Kuala Lumpur Kuala Lumpur 1231 243
Labuan Labuan 54 91

Dyrkning af gummitræer indledtes for alvor, da bilproduktionen tog fart i begyndelsen af 1900-t. Brasilien havde længe haft monopol på verdensmarkedet for gummi, men det lykkedes briterne at udsmugle frø af gummitræet og opformere dem. Britiske kaffefarmere fra Ceylon (Sri Lanka) havde uden held etableret plantager i Malaya, og mange af plantagerne blev i stedet tilplantet med gummitræer, som viste sig at være yderst profitable. Også malajiske småbønder plantede gummitræer som cash crop, og op til begyndelsen af 1990'erne var Malaysia verdens førende producent og eksportør af naturgummi. Siden har andre lande i regionen (Thailand og Indonesien) overtaget førerrollen. Det oprindelige kerneområde for gummiproduktionen var det transportmæssigt veludviklede tinområde, men med jernbanen til Singapore (fuldført 1919) spredte plantagerne sig sydpå til delstaten Johor.

Da produktionen af syntetiske gummiprodukter i 1960'erne for alvor tog fart, svækkedes rågummiet på verdensmarkedet, og en omfattende fældning af gummitræer og plantning af oliepalmer lagde grunden til Malaysias tredje store råvareeksport, palmeolie. Palmeolie er den vigtigste af de vegetabilske olier, der handles internationalt, og Malaysia er verdens største eksportør. Oliepalmeplantagerne dækker nu 2 mio. ha, og palmeolie er landbrugets vigtigste produkt med hensyn til areal og eksportværdi. En vigtig faktor i udviklingen har været et statsligt genbosætningsprogram, administreret af FELDA (Federal Land Development Authority). Herigennem er 120.000 familier blevet bosat og beskæftiget i oliepalmeplantager, ikke kun i de traditionelle plantageområder i Vestmalaysia, men også i Sabah. En afledet virkning har været, at den traditionsrige risproduktion er gået tilbage trods modernisering af dyrkningen og produktivitetsfremgang. Tidligere havde selvforsyning med ris politisk prioritet, men nu importeres megen ris fra de økonomiske samarbejdspartnere i ASEAN. Dog er risavl fortsat vigtig i de gamle risområder mod NØ og NV i Vestmalaysia.

Inddragning af nyt landbrugsland har forøget den i forvejen betydelige tømmerproduktion. Skovning af værdifulde træsorter i tropiske regnskove møder stigende international kritik, men råtræ og savet tømmer er fortsat vigtige varer i eksporten.

Fra midten af 1970'erne har Malaysia også haft en voksende produktion og eksport af mineralsk olie. Oliefelterne ligger offshore øst for Malaccahalvøen og nord for Sarawak og Sabah. Naturgasproduktionen er i samme periode vokset hurtigere og er nu på niveau med olieproduktionen. Det meste eksporteres i flydende form (LNG) til Japan. Så sent som i 1960'erne udgjorde råvarer over 90% af Malaysias eksport. Med den hurtige industrivækst er andelen faldet til under 10%.

Industri. Ved selvstændigheden i 1963 var Malaysias industri helt orienteret mod hjemmemarkedet. Siden 1970'erne er industrien blevet meget alsidig, og vækstbrancherne er eksportorienterede. Det skyldes bl.a., at der gives skattefordele og statstilskud til både lokalt og udenlandsk ejet eksportindustri. Udenlandske firmaer har især i elektronikbranchen udnyttet disse fordele og beskæftiger den stadigvæk relativt billige malaysiske arbejdskraft i de arbejdsintensive dele af deres virksomhed. Således foregår en betydelig del af alverdens elektronikmontage nu i Malaysia; bl.a. radioer, fjernsyn, videomaskiner og computere. Også andre brancher er vokset betydeligt, herunder tekstil-, metal- og kemisk industri. Den kraftige vækst har i 1990'erne ført til mangel på arbejdskraft, især på teknikere og faglærte, men også på ufaglærte. Den store udvandring fra landbrugsområderne og en øget indsats inden for de erhvervsrettede uddannelser har ikke været nok. En massiv, men illegal indvandring fra Indonesien har dog dækket behovet for ufaglærte i byggeriet og på olieplantagerne.

Meget af den moderne industri ligger i særlige industrizoner, nogle af dem frizoner med særlig gunstige vilkår for investorerne. De fleste ligger i Vestmalaysia og i nærheden af de store vækstcentre: Kuala Lumpur, Johor Baharu over for Singapore og George Town i delstaten Penang mod nord.

Naturforhold

Malaccahalvøen er præget af nord-syd-gående bjergkæder med lavtliggende kystsletter på begge sider. I den centrale og nordlige del af halvøen findes endvidere enkeltstående kalkstensmassiver. Sarawak og Sabah har brede kystsletter mod NV, som gradvis går over i et bakket og kløftet landskab og længere mod SØ i egentlige bjergområder på grænsen til Indonesien. Malaysias højeste bjerg, Kinabalu (4102 m), ligger i den nordøstligste del af området. Overalt er der mange floder; især på Borneo har de haft stor betydning for transporten og for bosættelser i indlandet.

Både Vest- og Østmalaysia har fugtigt tropisk klima, og tropisk regnskov er den naturlige vegetation overalt. Meget af skoven er fældet, men stadig er over halvdelen af arealet skovdækket, langt det meste i Sarawak; en del er sekundær skov i svedjebrugsområder. Årsnedbøren er overalt stor, men varierer meget. Mest regn får Sarawaks kyst- og bjergegne under nordøstmonsunen, der blæser fra oktober til marts.

Dyrelivet er artsrigt med bl.a. elefanter, næsehorn, tigre, leoparder, orangutanger og et væld af fuglearter. Med den fortsatte fældning af store regnskovsområder er flere arter af både dyr og planter truede. På baggrund af både international og lokal miljøbevågenhed er flere områder blevet fredet; det gælder også kystområder med et rigt marint liv.

Læs mere om Malaysia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig