Malaysia - uddannelse, Det er et mål for uddannelsessystemet at integrere landets forskellige religiøse, etniske, regionale og sproglige grupper. 16,5% af den voksne befolkning er analfabeter (1995). Den offentlige uddannelse er gratis, men ikke obligatorisk; på alle niveauer findes private skoler.
Førskolen søges af 35% (1993). Den seksårige grundskole for 6-12-årige søges af 93%. Undervisningssprog er primært bahasa malaysia, men i de yngste klasser også kinesisk og tamil. Efter grunduddannelsen følger et treårigt og et toårigt niveau, der tilbyder fire linjer og søges af 61% (1994).
Adgangsgivende eksamen til universitetet kan opnås efter yderligere to års studier. Der er otte universiteter og to andre statsdrevne videregående uddannelsesinstitutioner.
Læs mere om Malaysia.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.