Malaysias forhistorie

Denne artikel omhandler Malaysias forhistorie frem til omkring begyndelsen af vor tidsregning. Senere perioder behandles i artiklen om Malaysias historie.

I Kota Tampan er ved floden Perak udgravet simple redskaber, lavet af vandrullede kvartsitsten. De er indlejret i aske fra vulkanen Toba på Sumatra, hvis sidste store udbrud dateres til ca. 74.000 år før nu. Den efterfølgende Hoabinh-kultur kendes fra fund i huler og fra køkkenmøddinger ved kysten i staterne Penang og Perak. Et enkelt fund kan dateres til ca. 12.000 f.v.t., mens de fleste dateres 8000-1000 f.v.t.

Befolkningen var jægere og samlere. Der er ingen vidnesbyrd om agerbrug, men taro og andre rodknolde samt vilde frugter og bær kan være blevet indsamlet. Redskaberne var lavet af flade, tilhuggede vandrullede sten; andre af skiver hugget af større sten og tildannet langs kanten. Fra nogle fundsteder kendes også benredskaber. De døde blev begravet i sovestilling uden egentlige gravgaver, men tit sprinklet med okker og undertiden dækket af et lag sten. Skeletterne viser slægtskab med australske og melanesiske folkeslag.

Det bedst kendte hulefund stammer fra Gua Cha i delstaten Kelantan, hvor der også er fundet grave fra yngre stenalder. Skeletterne adskiller sig fysisk antropologisk ikke fra Hoabinh-kulturens, men kulturelt er de helt distinkte. De er begravet med rund- eller fladbundet keramik og firkantede økser. I Gua Cha og de fleste andre huler hører gravene og keramikken til en senere fase af Ban Kao-kulturen, dateret til ca. 1000 f.v.t. Kulturen har haft agerbrug, der er blevet suppleret med jagt og fiskeri.

Den tidlige metalalderkultur begyndte omkring 500 f.v.t. og faldt sammen med introduktionen af nye teknologier og handel med bronzer og jerngenstande, bl.a. fra Vietnam, Kina og Indien. Således stammer fx fragmenter af seks kedeltrommer sandsynligvis fra Vietnam og kan dateres til efter 300 f.v.t. Jernteknologien var muligvis introduceret fra Sa Huynh-kulturen i det sydlige Vietnam. Den udvikledes lokalt, og specielt nogle skafthuløkser og -knive kendes ikke andetsteds fra. De findes især i kistegrave sammen med perler af glas, agat og karneol. Sådanne grave kendes også fra Sydindien og Sri Lanka, men det er mere sandsynligt, at de som gravskik er kommet ind fra Indonesien sammen med de nuværende austronesiske folkeslag og sprog.