Malaccahalvøen er en langstrakt halvø i Sydøstasien, der strækker sig fra Bangkok til Singapore; den er 1100 km lang og op til 300 km bred. Det sydligste punkt ved Johorestrædet er også kontinentets sydligste. Den nordlige del af halvøen, ned til den smalle Kra-tange, er delt mellem Myanmar og Thailand, den mellemste del hører til Thailand, mens den sydlige del udgør Malaysias vestlige del, Peninsular Malaysia.

Faktaboks

Etymologi
Halvøen har navn efter havnebyen Malacca, det nuværende Melaka.
Også kendt som

Kra-halvøen

Halvøen gennemløbes af nord-syd-gående bjergkæder i op til 2200 m højde. Øst og vest herfor findes lavland med udstrakte sumpområder. Klimaet er fugtigt-tropisk.

Geologi

På Malaccahalvøen, der ligger ved randen af Den Eurasiske Kontinentplade, er der gentagne gange foregået underskydning (subduktion), der har været ledsaget af vulkansk aktivitet, bjergkædefoldninger og intrusion af store granitlegemer (se pladetektonik). Den betydeligste foldning fandt sted i Trias (ca. 248-206 millioner år før nu) og var ledsaget af omfattende granitdannelse. I tilknytning til granitterne forekommer der omfattende mineraliseringer med især tin og wolfram, men også guld, jern og kobber. Siden Eocæn har strækning af kontinentskorpen betinget dannelse af bassiner med op til 10 km tykke sedimentlag øst for Malaccahalvøen. I disse foregår produktion af olie og naturgas. Kontinentale aflejringer fra Miocæn har lag af kul og brunkul. Pga. det varme og fugtige klima findes omfattende karstformer på halvøen; de mest iøjnefaldende er søjleagtige forvitringsrester af kalksten, der hæver sig som stejle tinder over flade slettelandskaber.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig