Miocæn, geologisk epoke omfattende den ældste del af Neogen, der er den yngste del af Tertiær; ca. 24-5 mio. år før nu. Danmark var i Miocæn transitområde for store mængder nedbrydningsmateriale fra de skandinaviske fjelde til Nordsøbassinet; aflejringer fra epoken er således udbredt i Midt-, Vest- og Sønderjylland, hvor de træffes umiddelbart under istidsaflejringerne. Lagserien består overvejende af sandede flod- og søsedimenter i øst (Odderup- og Ribeformationerne) og lerede marine lavtvandssedimenter i vest (Gram-, Hodde- og Arnumformationerne).

Faktaboks

Etymologi
Ordet Miocæn kommer af gr. meion 'mindre' og kainos 'ny'.

Klimaet var varmere end i dag, og i Midtjylland fandtes udbredte sumpområder, hvor en frodig plantevækst ophobedes og dannede brunkul. Miocæn blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1833 af den britiske geolog Charles Lyell.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig