Canada - forfatning og politisk system, Canada er en forbundsstat. Overhovedet er den britiske monark, der repræsenteres af en generalguvernør (governor-general). Forfatningen er fra 1982, og heri fremhæves princippet om udjævning af økonomiske og sociale forskelle mellem delstaterne samt om styrkelse af delstaternes ejendomsret til naturrigdomme. Højesteret, Supreme Court of Canada, kan på regeringens anmodning udtale sig i forfatnings- og lovspørgsmål.

Forbundsparlamentet består af Underhuset, der har 295 medlemmer, valgt for fem år ved direkte valg i enkeltmandskredse, og af Senatet, hvis højst 112 medlemmer, fordelt på regioner, udpeges af regeringen. Begge kamre skal godkende alle lovforslag. Kun Underhuset kan fremsætte lovforslag om offentlige udgifter og skatter.

Generalguvernøren udpeger lederen af det største parti i Underhuset til premierminister; denne sammensætter regeringen under hensyntagen til Canadas forskellige regioner og deres vigtigste kulturelle, religiøse og sociale interesser. Regeringsformen er parlamentarisk.

Provinserne har også regeringer samt etkammerforsamlinger, der kan lovgive om lokale anliggender, fx undervisningsvæsen og naturresurser. Den britiske monark repræsenteres i provinserne af en viceguvernør (lieutenant governor). Territorierne styres af forbundsregeringen.

Læs videre om Canadas politiske partier eller om Canada generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig