Canada - folkeslag

Den anslåede oprindelige befolkning i Canada tæller over 1 mio. (1995). Heraf har de 600.000 officielt status som indianere eller inuitter. De sidste tæller ca. 35.000. Andre 400.000 er såkaldte non-status indianere, dvs. indianere, som ikke har officiel status som sådanne, og métis, som er efterkommere af blandede ægteskaber mellem især franske pelsjægere og handelsmænd og indianske (ofte cree) kvinder.

Den oprindelige befolkning omfatter over 50 forskellige lingvistiske grupper fordelt på 11 sprogfamilier. Den algonkinske, som er udbredt fra provinsen Alberta til det nordlige Québec, er den største. Den omfatter grupper som ojibwa, cree, naskapi, montagnais og micmac. Athapaskisk er den anden store sprogfamilie, som især er udbredt i området mellem Hudson Bay og det indre Alaska. Den omfatter over 20 forskellige sproggrupper som chipewyan, carrier, dogrib, hare mfl. Yderligere 8 forskellige andre sprogfamilier er repræsenteret på vestkysten (haida, tsimshian, tlingit, kwakiutl, nootka, salish), på prærien (sioux) og omkring de store søer (iroquois). Det arktiske nord er hjemsted for inuitterne, hvis sprog, inuktitut sammen med cree og ojibwa består som talt dagligsprog.

Befolkningen i de store skov- og tundraområder har tidligere ernæret sig ved jagt og indsamling. Mange, især blandt cree og dene, lever stadig som pelsjægere og supplerer denne indkomst med sociale ydelser og eventuelt lønarbejde. Indianerne på vestkysten er en fiskerbefolkning, som tidligere nød godt af den rige bestand af laks og havpattedyr i området. De er især kendt for deres høje, imponerende udskårne træpæle — misvisende kaldet "totempæle" — som høvdinge og familieoverhoveder har rejst til ære for sig selv.

Forholdet mellem de oprindelige befolkninger og den canadiske stat har siden 1876 været fastlagt i "The Indian Act", ifølge hvilken statusindianere er indianere, som er medlemmer af et af landets 633 forskellige "Indian Bands", administrative enheder, som i grove træk er sammenfaldende med små grupper eller fællesskaber defineret gennem kultur og slægtskab. Non-status indianere er indianere, som af forskellige grunde (opnåelse af stemmeret, militærtjeneste, ægteskab med ikke-indianer, mv.) har mistet deres formelle status som indianere. Både indianere, inuitter og métis har gennem de seneste årtier dannet egne politiske organisationer. De forhandler løbende med regeringerne på alle niveauer for at opnå anerkendelse af jordrettigheder og regionale selvstyreordninger. I 1998 undskyldte premierminister Jean Chrétien på nationens vegne de overgreb og uretfærdigheder, som er blevet begået mod landets oprindelige folk.