Arkivmæssigt har Frankrig været foregangsland ved allerede i 1794 at indføre offentlig adgang til statens arkivalier i det franske nationalarkiv, oprettet 1790 i Paris. Under Archives nationales hører centralstyrelsens arkivalier fra tidlig middelalder til nutiden, dog således at fx udenrigsministeriets, forsvarets, Nationalforsamlingens og politiets arkiver er selvstændigt organiseret.

Lokaladministrationens arkivalier sorterer under lokale departementsarkiver, hvortil kommer mange videnskabelige og erhvervsskabte arkiver. Endvidere findes en række selvstændige gejstlige arkiver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig