De væbnede styrker i Frankrig er på 255.000 (2006). Hæren er på 133.500, flåden 44.000 og luftvåbnet 63.500. Reserven er på 21.650. Den franske våbenindustri kan i princippet levere alt materiel, som værnene skal bruge. Således er kernevåbenslagstyrken (Force de frappe), hvis væsentligste element er de fire missilbærende ubåde, udrustet med franskproduceret materiel.

Hæren (Armée de terre) omfatter forholdsvis let udrustede styrker til oversøisk intervention, bl.a. Fremmedlegionen (Légion étrangère) og marineinfanteriet (Troupes de marine), og styrker udrustet med pansret materiel primært til anvendelse på det europæiske kontinent. Herudover kan man mobilisere styrker til landets territorialforsvar.

Flåden (Marine nationale) afspejler med rådigheden over bl.a. hangarskibe, landgangsskibe og specialstyrker på samme måde som hæren landets ønske om at kunne optræde som militær stormagt.

Luftvåbnet (Armée de l'air) omfatter ud over et bidrag til kernevåbenstyrkerne taktiske flystyrker, luftforsvarsraketenheder og en lufttransportkapacitet, der dog er for svag til at støtte en større oversøisk indsats.

Gendarmeriet (Gendarmerie nationale) på godt 102.000 med sin reserve på 40.000 er forsvarets primære bidrag til sikringen af selve Frankrig. Herudover kan man mobilisere en begrænset styrke med totalforsvarsopgaver.

Det franske militær er det største i EU og det 20. største i verden. Frankrig er den tredjestørste atommagt og bruger 2,6 % af bruttonationalproduktet på militæret (2005). Frankrig forlod i 1966 NATO's integrerede kommandostruktur, men genindtrådte igen i 2009. Landet har et nært militært samarbejde med Tyskland i EU.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig