Samkhya, (af sanskrit sāṃkhya 'opregning, tælling'), filosofisk retning inden for hinduismen; et af de seks klassiske ortodokse systemer ( darshana ) i indisk filosofi. Traditionen fortæller, at systemet blev grundlagt af vismanden Kapila. Samkhya-tanken forekommer i bl.a. upanishaderne og Bhagavadgita. Den ældste systematiske fremstilling af samkhya-læren er Ishvarakrishnas Samkhya-karika fra omkring 300-t. e.Kr. Det klassiske system, der er ateistisk, opstiller to substanser: de evige og uforanderlige individuelle sjæle (purusha) og urmaterien (prakriti). Urmaterien består af tre bestanddele (guna). Når Universet er i hvile, er disse bestanddele i ligevægt, men i begyndelsen af hver ny verdensperiode indgår de i forskellige blandingsforhold. Derved opstår vore legemer, de psykiske fænomener og den ydre verden. De individuelle sjæle har ingen direkte forbindelse med de materielle legemer og de psykiske processer. Det skyldes uvidenhed, at sjælene tror, at de føler og handler. Når sjælen har erkendt, at denne bundethed er illusorisk, frelses den fra det evige kredsløb.