Indonesien, republik i Sydøstasiens øverden mellem Australien og det asiatiske fastland, efter folketal verdens fjerdestørste land (efter Kina, Indien og USA) med verdens største muslimske befolkning. Indonesien var frem til 1980'erne et typisk uland, men er nu en af "tigrene", en række lande i Syd- og Østasien med økonomisk vækst og mindskende fattigdom. Siden selvstændigheden i 1945 har landet (med undtagelse af en kort årrække i 1950'erne) haft et autoritært styre med militæret centralt placeret i både økonomi og politik.
Indonesien rummer enorme forskelle, naturmæssigt, etnisk og mht. økonomisk udvikling. I det indre af Kalimantan og Papua og på flere af de små øer findes folk, der stadig lever som samlere og jægere, mens bønderne på Java og Sumatra i mange generationer har produceret kaffe, ris og sukker til verdensmarkedet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.