ulande

Der findes ingen præcis definition af ulande. Generelt betegner uland dog et land, hvis produktionsapparat i modsætning til ilande er præget af primærproduktion og eksport af råvarer.

Ulandsdefinitionen er også ofte sat i relation til landenes bruttonationalprodukt, BNP. FN har fx en særlig gruppe af mindst udviklede lande, der er de fattigste i verden. Endelig kan ulande defineres som de lande, der selv opfatter sig som sådan, se den tredje verden, Den Alliancefri Bevægelse og 77-landegruppen.

Tidligere brugte man termen underudviklede lande. Udvikling blev her set som en ændring fra en fase til næste fase, hvor man blev mere og mere moderniserede for til sidst at blive et iland, se udviklingsteorier.

I takt med, at forståelsen af årsagerne til fattigdom har ændret sig, har også definitionerne af et uland ændret sig. I dag (2011) tages som hovedregel udgangspunkt i sociokulturelle faktorer.

Ulandsbegrebet blev oprindeligt anvendt om landene i Asien, Sydamerika og Afrika. Siden 1970'erne er der dog sket betydelige ændringer i dette forhold. En række af de asiatiske lande har således på trods af en kort økonomisk krise i slutningen af 1990'erne formået at opretholde en meget høj økonomisk vækst. Disse lande omtales i dag ofte som NIC-lande (Newly Industrialized Countries). De sydamerikanske lande har i samme periode differentieret sig betydeligt, således at lande som Chile og Argentina nærmer sig NIC-niveau, mens fx Bolivia og Ecuador stadig er meget fattige. Afrika er samlet set det kontinent, hvor der er sket færrest positive økonomiske ændringer; tværtimod er mange lande blevet endnu fattigere og befinder sig endnu mere udpræget i en ond cirkel, hvor bl.a. afbetaling på lån, overudnyttelse af naturens resurser og korrupte ledere har betydet en forværring af deres situation.

Den meget uensartede udvikling i ulandene gør det mindre meningsfuldt i dag at tale om disse lande som en gruppe. Den globalisering af økonomien, som har præget sidste del af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet, har kun haft en positiv økonomisk effekt på de lande, der i forvejen var præget af stigende vækst. De fleste lande har derimod haft stagnation eller ligefrem tilbagegang. Hårdest ramt er mange lande i Afrika, hvor forskellige kombinationer af krige, naturkatastrofer og epidemiske sygdomme har skabt store problemer. Flere steder er staten reelt brudt sammen; i andre lande hæmmes økonomiske og sociale fremskridt af dårlig og korrupt regeringsførelse. Den menneskelige udvikling er i store dele af Afrika, foruden i fattige lande i Caribien og andre regioner, sat tilbage, bl.a. som følge af spredningen af hiv/aids. Den forventede levetid er således drastisk reduceret i landene i det sydlige og østlige Afrika. Det skønnes, at middellevetiden i Botswana er reduceret med 34 år som følge af hiv/aids; den tilsvarende reduktion for Sydafrika er 19 år. Økonomiske og sociale tilbageslag er ikke kun forekommet i Afrika. Også nogle af de bedrestillede lande som Argentina er blevet hårdt ramt af økonomisk krise. De tidligere kriseramte lande i Øst- og SØ-Asien, med undtagelse af Indonesien, ser derimod ud til at være kommet på fode igen.

I bistandspolitisk praksis anvendes i dag økonomiske kriterier baseret på BNI (bruttonationalindkomst) pr. indbygger for vurdering af et lands fattigdom. Forskellige internationale organisationer anvender dog forskellige grænser for ydelse af lån, og de enkelte donorlande har forskellige kriterier for, hvornår de vil yde bistand til et land.

Danmark har med enkelte undtagelser valgt kun at yde til de absolut fattigste blandt ulandene. Andre lande, fx USA, yder støtte efter mere storpolitiske kriterier; fx udbetales meget store beløb til Israel, der ikke regnes for et uland af andre lande.

• Human Development Index
• økonomiske reformer.