Rama, (sanskrit Rāma), sagnhelt i det indiske sanskritepos Ramayana. Rama har måske oprindelig været en idealkriger, hvis bedrifter efterhånden er blevet iblandet mytiske elementer. Senere blev han guddommeliggjort og opfattes som en af guden Vishnus avataraer. Fra 1300-t. var Rama en central skikkelse i den nordindiske bhakti-religiøsitet.
Rama (indisk sagnhelt)
![](https://media.lex.dk/media/7216/standard_compressed_Rama.jpg)
Rama. Scene fra Ramayana, der viser Rama, hans hustru, Sita, hans halvbror Lakshmana og abekongen Hanuman i landflygtighed i skoven. Billedet fremhæver indtrykket af Rama og Sita som det ideelle par og Lakshmana som den perfekte bror og ven. Maleri i Kangra-stil fra ca. 1780.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.