Denne ældre form for yoga indgår som et af de seks ortodokse systemer, darshana, i indisk filosofi. Det klassiske yogasystem, raja-yoga, fik sin systematiske udformning i Patanjalis Yogasutra fra ca. 300-400-t. Patanjalis yogalære bygger i teorien på samkhyafilosofien, men den er i modsætning til samkhya teistisk. Gud, ishvara, opfattes dog ikke som en verdensskaber eller lignende, men som en idealsjæl, der altid har været i besiddelse af den rette erkendelse og derfor aldrig har været underkastet tilværelsens evige kredsløb.
Målet for den religiøse stræben i yoga er at befri selvet, purusha, fra dets bindinger til materien, prakriti, hvilket er ensbetydende med frelse. Ved en etisk livsførelse og en systematisk træning af legeme og sanseorganer er det muligt at nå dette mål. Patanjalis metode er inddelt i otte stadier. De fem første omfatter bl.a. moralske leveregler, indtagelse af forskellige legemsstillinger og åndedrætsøvelser. De tre sidste omfatter koncentrations- og meditationsøvelser. Det ottende stadium, samadhi, er yogiens endelige mål. Vedkommende er nu i en overmenneskelig tilstand af fryd, en forening med den højeste virkelighed.
Også inden for både hinduistisk og buddhistisk tantra samt jainisme findes metoder, som betegnes yoga.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.